Annonce
Politik

Uffe Ellemann om formandspost: Til tider ensomt og hårdt

Jakob Ellemann-Jensen med sin far Uffe Ellemann-Jensen efter valget til formand ved Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Uffe Ellemann-Jensen er pavestolt over sin søns nye formandsrolle i Venstre, men han er også bekymret som far.

Imens Jakob Ellemann-Jensen blev badet i blå konfetti, der regnede ned fra loftet i Herning Kongrescenter til Venstres ekstraordinære landsmøde, stod faren Uffe Ellemann-Jensen og så til på nært hold med en stolt mine.

45-årige Jakob Ellemann-Jensen er valgt som Venstres nye formand, og Uffe Ellemann-Jensen er "pavestolt" over sin søns nye rolle. Men som far er han også en smule bekymret.

- Det er jo en fantastisk oplevelse. Jeg ville da være et skarn, hvis jeg ikke indrømmer, at jeg er pavestolt.

- Men samtidig er jeg som far lidt bekymret, fordi det er en meget hård post. Til tider kan det også være en meget ensom post. Der kræves det, at man har hjemmefronten i orden, og det har han heldigvis, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Jakob Ellemann-Jensen følger altså i sin fars fodspor. Uffe Ellemann-Jensen var formand i Venstre fra 1984 til 1998 og udenrigsminister fra 1982 til 1993.

For mange år siden lå det dog ikke i kortene, at sønnen skulle gå samme vej.

- Jeg har set, hvad det kan gøre ved familien. Det vil jeg hverken byde mig selv eller min familie, sagde Jakob Ellemann-Jensen ifølge Berlingske angiveligt til sin farmor som 19-årig.

Uffe Ellemann-Jensen har talt med sønnen om, hvordan der til tider også er en del modvind som formand.

- Det eneste jeg vil røbe, det er, at jeg har sagt: "Husk nu at være dig selv, og du skal kunne se dig selv i spejlet hver morgen", siger han.

Han vil dog ikke blande sig alt for meget i, hvordan sønnen skal lede partiet.

- Det har han selv beskrevet så glimrende, så det vil jeg ikke prøve at lave bessermachen på.

- Gamle formænd og farmænd skal ses og ikke høres, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Om han alligevel har rådgivet Jakob Ellemann-Jensen om, hvordan man styrer et parti udenom de netop overståede kaotiske uger i partiet, vil han ikke røbe. Men han har opskriften klar.

- Ja, hvis nogen spørger, siger han.

  • Jakob Ellemann-Jensen med sin far Uffe Ellemann-Jensen efter valget til formand ved Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland