Annonce
Politik

Velfungerende hverdag kan styrke bosætningen

Annemette Schønberg Johnsen (SF), Alternativets Flemming Engler (midtfor) og Johannes O. K. Kristensen (K) var også omkring beskyttelse af naturen, erhvervsvenlighed og gode cykelstier og budsforbindelser i debatten. Foto: Anders Knudsen

VIDEO: Byrådskandidaterne havde mange bud på, hvordan man tiltrækker og fastholder flere tilflyttere, da Folketidende holdt digitalt folkemøde.

GULDBORGSUND Styr på de basale ting, så hverdagslivet fungerer, mere fællesskab, fokus på de ting, der gør, at Guldborgsund Kommune skiller sig ud og meget mere.

De tre deltagende byrådskandidater i debatten om emnet bosætning havde mange gode bud på, hvordan denne styrkes, da Folketidende holdt digitalt folkemøde forleden.

For Annemette Schønberg Johnsen (SF) at se handler det blandt andet om boliger.

- De gode bosættere er mange forskellige slags, og vi skal først og fremmest have noget, de kan bo i, som kan betales af alle, lagde hun ud i debatten og opremsede derefter i flæng:

- Der skal være steder, man kan få passet sine børn, kulturliv, restauranter og smuk natur, man kan komme ud i. Vi har meget, men vi skal passe på, at vi ikke sparer det væk. Der skal være det basale - man skal kunne komme rundt i kommunen også med offentlig trafik.

Det vakte genklang hos Det Konservative Folkepartis spidskandidat Johannes O. K. Kristensen, der fortalte, at han og familien var flyttet til området udefra for 3,5 år siden, og at han dermed vidste, hvad tilflyttere vil have.

- Min kone og jeg fandt Radsted umanerligt naturskønt. Der er gode cykelstier, så vores to største børn selv kan cykle til BK Frem og spille fodbold, i svømmehallen og i skole, og det kunne de ikke i Nordsjælland. Det har været alfa og omega for, at vores familie har kunnet fungere, for jeg har et travlt arbejde og er tidspresset, sagde han og gav yderligere eksempler:

- Børnehave og vuggestue fungerer, og vi er taknemmelige for den måde, skolen i Sakskøbing har fungeret på. Folkeskoler fungerer upåklageligt, og det er ikke noget, der kommer af sig selv.

Flemming Engler fra Alternativet påpegede imidlertid, at det ikke fungerer lige godt alle steder i kommunen.

- Det er vigtigt, at vi husker, at tilflytning ikke kun er i vores hovedbyer, men i hele vores kommune. På hele Nordfalster er der dårlig internetforbindelse og dårlige busforbindelser, og børn skal kunne komme rundt, sagde han, der ikke nødvendigvis mente, at der var for meget fokus på Nykøbing, men at der havde været for lidt på resten af kommunen.

Han mente desuden, at man skal gøre mere ud af de steder, man har, herunder naturen for eksempel ved Gedser.

Fællesskab er en nøgle

Lidt over halvdelen af dem, der flytter til Guldborgsund Kommune, flytter væk igen indenfor tre-fire år.

Den udfordring havde Annemette Schønberg Johnsen et bud på en løsning på.

- Man kan sidde meget alene ude i de små samfund. Man kunne for eksempel parre nogle mennesker, så der var nogle børnefamilier, der kunne sige hej til nytilflyttede børnefamilier. De fleste voksne er på arbejde det meste af dagen, og så trækker fjernsynet eller komfuret, og man ser måske ikke sine naboer så meget, men måske man kunne lave mere fællesskab.

Hun og Johannes O. K. Kristensen understregede vigtigheden af, at der tilbydes offentlige arbejdspladser, og hvad der tilbydes i disse stillinger.

- Vi ligger i det område, hvor man er lavest lønnet, så vi skal konkurrere på arbejdsmiljø, medbestemmelse, og at de bliver fagligt dygtigere her. Det er svært, når der gennem mange år er sparet, så det er så presset, at der ikke er overskud til at tage efteruddannelse, sagde SF'eren, mens den konservative meddebattør på falderebet nævnte også erhvevsvenlighed som et vigtigt parameter i bosætningen.

Se hele debatten om bosætning i valgsektionen på www.folketidende.dk, hvor der i den kommende tid kommer endnu flere politiske debatter med lokale kandidater.

  • Annemette Schønberg Johnsen (SF), Alternativets Flemming Engler (midtfor) og Johannes O. K. Kristensen (K) var også omkring beskyttelse af naturen, erhvervsvenlighed og gode cykelstier og budsforbindelser i debatten. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb