Annonce
Politik

Venstre kræver mere magtfuld minister ved roret i minkindsats

Inger Støjberg og Venstre fremlægger ikke selv et bud på, hvordan en ny strategi skal se ud. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En minister "med flere stjerner på skulderen" end fødevareministeren bør stå med minkopgave, mener Venstre.

Den nuværende strategi med at aflive alle mink på farme med coronasmitte vil "umuliggøre en fremtidig minkproduktion" i Danmark.

Det mener Venstre, som derfor onsdag har sendt et brev til statsminister Mette Frederiksen (S).

I brevet udtrykker Venstre bekymring over strategien og beder om, at en anden end fødevareminister Mogens Jensen (S) får ansvaret for at håndtere opgaven.

- Vi synes ganske enkelt ikke, at der sker nok, siger Inger Støjberg, Venstres næstformand.

- Derfor bliver vi nødt til at få flyttet de her beslutninger væk fra fødevareministeren og op til en minister, der har lidt flere stjerner på skulderen, fordi vi skal have en langsigtet strategi for minkbranchens overlevelse.

Der bliver ikke peget på en bestemt minister, som opgaven ifølge Venstre fremover bør ligge hos. Men i brevet står der, at ansvaret skal ligge hos en minister, der er "placeret i regeringens centrale beslutningsorgan".

For en uge siden opfordrede borgmestre fra ti jyske kommuner ligeledes regeringen til at revurdere sin minkstrategi.

Det skete i et åbent brev til Mogens Jensen, finansminister Nicolai Wammen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Vi borgmestre nærer en reel frygt for minkerhvervets eksistensgrundlag, stod der i brevet ifølge TV Midtvest.

Lige som borgmestrene anser Venstre minkavl som en vigtig branche i den danske økonomi. Derfor er det vigtigt at holde hånden under branchen i en nedgangstid, mener partiet.

Fødevareminister Mogens Jensen er uforstående over for kritikken.

- Jamen det er jo Venstres valg at gøre det. Jeg kan kun sige, at vi har håndteret minksituationen så stærkt, som vi overhovedet har kunnet på baggrund af de anbefalinger, vi har fået fra sundhedsmyndighederne og fra veterinærmyndighederne, siger han.

Han peger desuden på den økonomiske kompensation, som de minkavlere, der har måtte slå besætninger ned, får.

- Og vi har i øvrigt haft en god dialog med erhvervet hele vejen igennem. Så hvad det er, Venstre vil have statsministeren til at gøre, det forstår jeg nok ikke helt. Men de er jo i deres gode ret til at skrive til statsministeren, siger han.

Inger Støjberg og Venstre fremlægger i brevet ikke selv et bud på, hvordan en ny strategi skal se ud.

- Vi foreslår, at eksperter, myndigheder og branchen selv sætter sig sammen med os politikere, så vi får set på, hvordan vi løser det her bedst. Så det også er muligt at drive minkavl i fremtiden.

- Det skal være ret og rimeligt for avlerne. Men vi skal også sikre, at der er nogle modermink, som man kan avle videre på, den dag coronaen er ovre, siger Inger Støjberg.

Coronasituationen på de danske minkfarme har betydet, at der er blevet igangsat en masseaflivning af dyrene.

Alle minkene på farme, hvor der er fundet tilfælde af coronavirus, skal aflives. Det samme skal alle minkene på farme, der ligger inden for en radius af 7,8 kilometer fra en minkfarm med coronasmitte.

Tirsdag var der i alt konstateret smitte på 110 farme.

Coronasituationen på de danske minkfarme har betydet, at der er blevet igangsat en masseaflivning af dyrene. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Inger Støjberg og Venstre fremlægger ikke selv et bud på, hvordan en ny strategi skal se ud. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Coronasituationen på de danske minkfarme har betydet, at der er blevet igangsat en masseaflivning af dyrene. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes