Wammen: Vi kan ikke opfylde alle ønsker fra støttepartier

En forhandlingsreserve på 2,1 milliard kroner i 2020 kan ikke gøre alle støttepartier glade hele vejen rundt. Men den kan godt udrette brugbare ting alligevel.

Sådan siger finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag, hvor han præsenterer S-regeringens finanslovsudspil for næste år.

Forhandlingsreserven skal bruges på velfærd, herunder minimumsnormeringer i daginstitutioner, grøn omstilling, kultur og uddannelse.

- Det er klart, at forhandlingsreserven på 2,1 milliard kroner ikke kan finansiere alle de ønsker, partierne har. Men vi kan gøre nogle rigtig fornuftige ting på velfærd og det grønne, for nu bare at tage to ting, siger han.

Enhedslisten og De Radikale, som sammen med SF udgør regeringens støttepartier, har allerede udtrykt skuffelse over forslaget til finansloven.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er meget kritisk.

- Det er uacceptabelt, at minimumsnormeringerne og den øvrige velfærd er puttet ind i en pulje, der åbenlyst ikke har plads til at sikre den samlede velfærd og sikre den grønne omstilling, siger Pernille Skipper med henvisning til forhandlingsreserven.

- Vi er et godt stykke vej fra at være i mål, for lige nu står der nul ud for både minimumsnormeringer, psykiatri og den grønne omstilling, siger hun.

De Radikale mener, at regeringen ikke har overholdt alle aftaler.

- Jeg er noget overrasket over, at socialdemokraterne ikke afskaffer uddannelsesloftet. Det var en klar aftale, et løfte fra alle. Og nu skal vi ind og kæmpe for det, siger finansordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

- Det vil vi også gøre. Men det er skuffende, og jeg troede faktisk, at nu var tiden endelig kommet til helt at afskaffe uddannelsesbesparelser, siger hun.

Sofie Carsten Nielsen henviser til de kommende finanslovsforhandlinger, hvor støttepartierne skal lægge arm med Nicolai Wammen, når pengene skal fordeles.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, havde også gerne set, at der var blevet afsat flere penge til for eksempel minimumsnormeringer i daginstitutioner samt indsatsen mod klima.

- Der skal findes flere penge, hvis vi for alvor skal kunne imødekomme folkekravet om minimumsnormeringer og komme i gang med at nå vores ambitiøse klimamålsætning allerede fra næste år, siger hun i en skriftlig kommentar.

Regeringen har sammen med støttepartierne opsat en målsætning om, at udledningen af drivhusgasser skal være reduceret med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet fra 1990.

Finansminister Nicolai Wammen opfordrer støttepartierne til at holde igen med kritikken.

- Jeg må sige til alle partier: Vi kan kun bruge de penge, vi i fællesskab kan finde på ansvarlig vis.

- Så vil man bruge flere penge, så må man komme med forslag til finansiering. Men vi mener også, at den forhandlingsramme, vi har lagt frem, er fornuftig, siger han.