Annonce
Sport

Amerikansk skidronning stopper karrieren før annonceret

Lindsey Vonn indstiller karrieren som skiløber, når VM i Sverige er overstået i februar. Foto: Florian Choblet/Ritzau Scanpix

34-årige Lindsey Vonns krop kan ikke mere, og derfor indstiller skiløberen karrieren efter VM i Sverige.

Den 34-årige amerikanske skiløber Lindsey Vonn kan i den grad se enden på karrieren.

Fredag meddelte Vonn således, at hun indstiller karrieren efter VM i Åre, som afholdes fra 4. februar.

- De seneste to uger har været nogle af de mest følelsesladede dage i mit liv. Jeg kæmper mod, hvad min krop fortæller mig, og hvad min hjerne og mit hjerte tror, jeg er i stand til.

- Efter mange søvnløse nætter, har jeg endelig accepteret, at jeg ikke kan fortsætte med skiløb.

- Helt ærligt, så er det ikke det, at jeg stopper, som skuffer mig, men at stoppe, uden at jeg når mit mål, vil være en del af mig altid, skriver Lindsey Vonn på Facebook.

Lindsey Vonn har tidligere meddelt, at hun var i gang med den sidste sæson, men nu siger hun stop lidt før, end det var planlagt.

Det sker primært, efter at store dele af denne sæson har været spoleret af en skade.

Lindsey Vonn vendte således tilbage til konkurrence i World Cuppen 18. januar, efter at hun blev ramt af en knæskade i november.

Hendes comeback blev dog ikke tilfredsstillende, da hun sluttede som nummer 15 i styrtløbskonkurrencen i italienske Cortina d'Ampezzo.

- Jeg håbede, at det ville være nemt at komme tilbage og komme på podiet, men tingene skal gå min vej, og jeg leverede ikke.

- Det var godt at komme i gang, og jeg må være realistisk og acceptere, at jeg ikke har været på ski i nogle måneder, udtalte Lindsey Vonn ifølge AFP efter sit comeback.

Hun er noteret for 82 sejre i alt i World Cuppen, og det bliver dermed ikke til flere.

Dermed lykkes det heller ikke for hende at tangere eller slå Ingemar Stenmarks rekord med 86 World Cup-sejre.

Lindsey Vonn har igennem karrieren i World Cuppen vundet 43 styrtløb, 28 super-G-løb, 4 storslalomløb, 2 slalomløb og 4 løb i kombineret.

Hun vandt også OL-guld i styrtløb 2010 og VM-guld i styrtløb og Super G i 2009.

Hun har siden måtte tage til takke med tre sølvmedaljer og to bronzemedaljer ved VM.

Hun kan dog glæde sig over, at hun fire gange i karrieren har vundet den samlede World Cup.

Hun kan eksempelvis se tilbage på, at hun tre gange i træk vandt den samlede World Cup fra 2008 til 2010.

- I de senere år har jeg haft flere skader og operationer, end jeg har lyst til at indrømme. Jeg har altid presset grænsen for skiløb, og det har givet mig fantastisk succes, men det har også givet nogle dramatiske styrt.

- Jeg håber, at jeg stadig kan løbe på ski med mine børn en dag. Selv om jeg ved, hvad der venter min krop i fremtiden, så har det været det hele værd.

- Jeg har altid arbejdet hårdt, kæmpet mig tilbage og accepteret, hvad der kom min vej, fordi jeg simpelthen elsker skiløb, skriver Vonn.

I Åre stiller Lindsey Vonn op i styrtløb og super-G.

  • FILES-SKI-WORLD-WOMEN-USA-VONN
    Lindsey Vonn indstiller karrieren som skiløber, når VM i Sverige er overstået i februar. Foto: Florian Choblet/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld