Annonce
Sport

Arsenal henter tidligere anfører ind som træner

Mikel Arteta kommer på noget af en eksamen som cheftræner i Arsenal. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Manchester City-assistenten Mikel Arteta er ny Arsenal-cheftræner efter Unai Emery, der blev fyret i november.

Fodboldklubben Arsenal har ansat Mikel Arteta som ny cheftræner. Det oplyser klubben fredag.

37-årige Mikel Arteta har de seneste tre år fungeret som assisterende manager for Josep Guardiola i Manchester City og indtager nu for første gang i karrieren cheftrænerstolen.

I sin aktive karriere spillede Arteta over 100 kampe for Arsenal og var en overgang anfører, inden han indstillede sin karriere i 2016.

Og kravene til ham er klare.

- Arsenal er en af de største klubber i verden. Vi skal spille med om de største trofæer, og det er blevet gjort meget klart for mig, siger Mikel Arteta til klubbens hjemmeside om sine snakke med Arsenals ledelse.

- Vi ved alle, at der ligger et stort stykke arbejde foran os for at opnå det, men jeg føler mig sikker på, at vi kan gøre det.

- Jeg er realistisk nok til at vide, at det ikke kommer til at ske over natten, men den nuværende trup rummer en masse talent, og der er mange unge spillere på vej fra akademiet, siger Mikel Arteta.

Han overtager jobbet som permanent Arsenal-cheftræner efter Unai Emery, der blev fyret 29. november.

Årsagen til fyringen var utilfredsstillende resultater og præstationer, meddelte London-klubben.

Dagen inden havde Arsenal tabt i Europa League til Eintracht Frankfurt. Inden da var de seks seneste kampe også endt uden sejre.

U23-træner i Arsenal Fredrik Ljungberg stod siden midlertidigt i spidsen for holdet uden den store succes. Under svenskeren blev det blot til en sejr i fem kampe.

Et 0-3-nederlag til Manchester City i søndags efterlader Arsenal på en tiendeplads i Premier League med 22 point for 17 kampe.

Holdet har syv point op til Chelsea på fjerdepladsen og lige så mange point ned til Southampton under nedrykningsstregen.

Det skal nu ændres.

- Vi mødtes med flere topklassekandidater, og Mikel fremstod for os alle som den perfekte for os. Mikel forstår Arsenal Football Club, og hvad klubben betyder for vores fans rundtom i verden, siger klubbens fodboldchef, Raul Sanllehi.

- Vi ser frem til, at han kommer i gang med arbejdet og får det bedste ud af vores trup i bestræbelserne på at få sæsonen tilbage på rette spor, lyder det.

  • Premier League - Arsenal v Manchester City
    Mikel Arteta kommer på noget af en eksamen som cheftræner i Arsenal. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld