Annonce
Sport

Bogeyfri runde sender japaner mod historisk sejr ved US Masters

Hideki Matsuyama står på nippet til at blive den første japanske mand nogensinde til at vinde en golfmajor ved US Masters i delstaten Georgia. Foto: Gregory Bull/Ritzau Scanpix

Trods regn og blæst leverede 29-årige Hideki Matsuyama golf i verdensklasse på tredjedagen af majorturnering.

Golfspilleren Hideki Matsuyama nærmer sig en historisk triumf, efter at den 29-årige japaner lørdag leverede den bedste runde af alle ved majorturneringen US Masters.

På turneringens tredjedag viste japaneren ren verdensklasse, da han gik de 18-huller på Augusta National Golf Club i bare 65 slag - syv slag under par.

På trods af udfordrende vejrforhold lavede Matsuyama ikke en eneste bogey undervejs, og dermed ligner han inden finalerunden søndag et godt bud på den første mandlige japanske vinder af en golfmajor nogensinde.

- Det bliver en ny oplevelse for mig at være den førende spiller før finalerunden i en major. Jeg tænker, at jeg må få slappet så meget af som muligt og gøre mit bedste i morgen, siger japaneren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han fører turneringen med fire slag ned til engelske Justin Rose, australske Marc Leishman og amerikanske Xander Schauffele.

Lørdagens runde blev især præget af vind og regn, da en storm tvang spillerne til at holde pause i klubhuset.

Da spillet blev genoptaget efter 78 minutter, havde flere problemer med at håndtere den våde bane - bortset fra Hideki Matsuyama.

- Da hornet lød, og spillet blev genoptaget, ramte jeg hvert eneste skud, fuldstændig som jeg gerne ville, siger japaneren ifølge Reuters.

Han afviser samtidig, at han opdagede nogle hemmelige tricks i pausen.

- Jeg brugte bare timen på at sidde i min bil og se på min telefon, siger han.

US Masters afvikles i den amerikanske delstat Georgia.

Der spilles om en samlet præmiepulje på omkring 72 millioner kroner.

Vinderen får knap 13 millioner sammen med turneringens ikoniske grønne jakke.

Den eneste mand fra Asien, der har vundet en af de fire golfmajors, er sydkoreaneren Yang Yong-eun. Han vandt PGA Championship i 2009.

  • Masters Golf
    Hideki Matsuyama står på nippet til at blive den første japanske mand nogensinde til at vinde en golfmajor ved US Masters i delstaten Georgia. Foto: Gregory Bull/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen