Annonce
Sport

Christian Eriksen er tilbage i Parken: Det er specielt

Christian Eriksen træner første gang i Parken mandag eftermiddag. Fotoet her er fra søndagens træning i Amsterdam. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen besøgte mandag Parken for første gang siden sit kollaps. Det er specielt, siger han.

Mandag eftermiddag var landsholdsspilleren Christian Eriksen tilbage i Parken for første gang, siden han 12. juni sidste år fik hjertestop samme sted i EM-kampen mod Finland.

Eriksen deltog i pressemødet forud for tirsdagens testkamp mod Serbien, og efterfølgende kunne han gå ud på græstæppet og deltage i landsholdets træning.

- Jeg har ikke været her, siden det skete i sommer. Det er specielt at komme tilbage.

- Jeg har ikke været inde på græsset endnu, det gør jeg om lidt, når vi skal træne, siger Eriksen på pressemødet.

Han ved, at han vil blive hyldet fra tribunerne, når han tirsdag går på banen som anfører i kampen mod Serbien.

- Jeg tror ikke, at man kan forberede sig på følelserne. Velkomsten i Holland var meget stor, og jeg tror, at det bliver endnu vildere her, for det var her, det skete. Derefter er alting forhåbentlig tilbage til normalen, og folk vil have et nyt minde, siger Eriksen.

Han håber, at der vil være mindre fokus på hans person, når ringen sluttes med comebacket i Parken.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at være fodboldspilleren igen inde på banen og spille noget bold.

- Nu skal comebacket i Parken lige overstås på en god og positiv måde, og så bliver det hele normalt igen, siger Eriksen.

Han ville gerne have været i Parken til landsholdets VM-kvalifikationskampe i efteråret, men det var ikke muligt.

- Jeg har set mange af kampene i efteråret, og jeg ville gerne have været her, og jeg var her mentalt, men fysisk var jeg her ikke. Det bliver selvfølgelig følelsesladet at være tilbage, men jeg glæder mig, siger Eriksen.

Han fik landsholdscomeback i lørdags mod Holland, og efter få minutter på banen reducerede han med et pragtmål. Generelt spillede han en god kamp, og det samme har han gjort for Brentford i Premier League.

Det er ingen overraskelse for fynboen, at han så hurtigt efter fodboldcomebacket har lignet sig selv på banen.

- Det er ikke kommet bag på mig. Jeg har altid vidst, hvordan jeg er som fodboldspiller, og jeg har følt, at jeg har været den samme efter alt det, der er sket.

- Arbejdet de seneste mange måneder har været fysisk og mental forberedelse, men fodboldkvaliteterne har stadig været der. Jeg føler mig godt tilpas på banen, selv om jeg har været ude længe, siger Eriksen.

  • Fodboldlandsholdet i Amsterdam
    Christian Eriksen træner første gang i Parken mandag eftermiddag. Fotoet her er fra søndagens træning i Amsterdam. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet