Annonce
Sport

Cristiano Ronaldo sænker Bayern i CL-brag i München

Cristiano Ronaldo scorede sit mål nummer 100 i europæiske klubturneringer, da han sikrede Real Madrid 2-1-sejren over Bayern München i Champions League. Foto: /ritzau/AP/Matthias Schrader

To scoringer af den portugisiske stjerne var nok for Real Madrid til at vinde 2-1 i München over Bayern.

Cristiano Ronaldo viste klasse og lynede to gange, da Real Madrid onsdag besejrede Bayern München 2-1 på udebane.

Braget i Champions League var det første kvartfinalemøde mellem de to klubber, og Ronaldos to mål vendte 0-1 til 2-1 og et godt udgangspunkt for Real før returkampen i Madrid.

Bayern München måtte undvære klubbens topscorer Robert Lewandowski, der var ukampdygtig på grund af skulderproblemer.

Mats Hummels var også ude i forsvaret, ligesom Real Madrid måtte undvære Pepe i de bageste rækker.

Til gengæld var Manuel Neuer igen med i målet hos hjemmeholdet, efter at målmanden har været ude i en række kampe med en skade.

Kampen var omgærdet af øget sikkerhed på grund af eksplosionerne i Dortmund tirsdag aften.

Bayern lagde ud i højt tempo og sparkede det femte hjørnespark efter fem minutter.

Jérôme Boateng begik et frispark efter et kvarter fra en afstand, hvor Cristiano Ronaldo og Gareth Bale har deres spidskompetencer.

Ronaldo ville sparke, og portugiseren sendte bolden langt over mål. To minutter senere headede Karim Benzema på overliggeren.

Efter 25 minutter sparkede Bayern det sjette hjørnespark, og denne gang var der bonus, da Arturo Vidal pandede Bayern foran 1-0 på et hovedstød.

I halvlegens sidste minut var Arjen Robben på en af sine dribleture. Hollænderen afsluttede, og dommeren mente, at Daniel Carvajal ramte bolden med hånden.

Der blev dømt straffespark, og Arturo Vidal kvitterede ved at hamre den store mulighed langt over mål.

Bayern gik til pause foran 1-0, men Real Madrid kom ud til anden halvleg med fuldt fokus.

Gæsterne tog et hurtigt frispark, og Carvajal stormede afsted i højre side. Han sendte bolden ind i feltet, hvor Ronaldo i løb helflugtede den i netmaskerne til udligning 1-1.

Scoringen vækkede Real, mens Bayern tabte energi og måtte se Javi Martínez blive vist ud for sit andet gule kort, da han bremsede Ronaldo.

Forinden måtte Gareth Bale forlade opgøret med smerter, og Marco Asensio erstattede waliseren.

Ronaldo var dog ikke færdig med at brillere. Efter 77 minutter sørgede Asensio for oplægget. Bolden blev spillet ind i Bayern-feltet, og Ronaldo bragte gæsterne foran 2-1.

Det var portugiserens mål nummer 100 i europæiske klubturneringer og et særdeles vigtigt af slagsen.

Der er returkamp i Madrid tirsdag 18. april.

  • Germany Soccer Champions League
    Cristiano Ronaldo scorede sit mål nummer 100 i europæiske klubturneringer, da han sikrede Real Madrid 2-1-sejren over Bayern München i Champions League. Foto: /ritzau/AP/Matthias Schrader
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov