Annonce
Sport

Crystal Palaces frisparksperle ødelægger Uniteds aften

Bruno Fernandes løb over til Christian Eriksen efter sin scoring. Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix
Via et sent frisparksmål fik Crystal Palace 1-1 mod Manchester United. Christian Eriksen lavede assist.

Manchester United har tabt et skridt i den engelske topstrid.

Onsdag aften var klubben ellers på sikker kurs mod tre point i udekampen mod Crystal Palace, men i tillægstiden scorede hjemmeholdet et forrygende frisparksmål til 1-1.

Franskmanden Michael Olise var manden bag det udlignende mål. Hans tordendrøn gik ind via overliggeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Christian Eriksen så ellers ud til at få en afgørende rolle i opgøret, da han med en klog aflevering lagde op til Uniteds føringsmål, og flere andre gange i løbet af kampen viste den danske playmaker, hvorfor han er en vigtig brik på Erik ten Hags mandskab.

Med det sene pointtab missede Manchester United muligheden for at spille sig forbi byrivalen Manchester City og op på andenpladsen.

Manchester United var ellers bedst i store dele af opgøret, og Crystal Palace havde svært ved at håndtere gæsternes pres. Selv om United ikke sprudlede offensivt, skabte holdet de fleste og de største chancer.

Det blev dog ved det ene mål, som Eriksen satte op i det 43. minut.

Fynboen var en del af et par bandespil, og han modtog bolden, imens han løb ind i feltet. Ud af øjenkrogen så han, at Bruno Fernandes lå i en fri position på kanten af feltet.

Eriksen spillede bolden skråt bagud, og Fernandes hamrede bolden i kassen til en fortjent føring for de dominerende gæster.

United havde nyindkøbet Wout Weghorst med fra start, men den fysisk stærke hollænder fik ikke sat noget nævneværdigt aftryk i løbet af de cirka 70 minutter, han var på banen.

Hjemmeholdet var uden forsvarsspilleren Joachim Andersen, der pådrog sig en skade i lørdagens kamp mod Chelsea.

Det lugtede af et nederlag til hans fightende holdkammerater, men i første minut af tillægstiden sørgede Michael Olise for god stemning på Selhurst Park med sin udligning.

Uniteds aften blev kun værre af, at Casemiro i slutfasen fik et gult kort. Dermed må han sidde over søndagens topkamp mod Arsenal med karantæne.

/ritzau/

  • Premier League - Crystal Palace v Manchester United
    Bruno Fernandes løb over til Christian Eriksen efter sin scoring. Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver