Annonce
Sport

Danske håndboldkvinder knuser Brasilien i VM-testkamp

De danske håndboldkvinder havde ikke de store vanskeligheder ved at besejre Brasilien i en testkamp i Hillerød. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

De brasilianske håndboldkvinder fik sig en lektion, da Danmark vandt stort over sydamerikanerne i en testkamp.

Det ser lovende ud for de danske håndboldkvinder inden det forestående VM på hjemmebane i december.

Danmark vandt overbevisende med 34-24 over Brasilien i den første af to VM-testkampe i denne weekend.

Lørdag spillede de to hold i Hillerød, og søndag mødes de to nationer i Næstved.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danskerne kom bedst fra start og foran 6-2, men brasilianerne bed godt fra sig i første halvleg.

Brasilianerne spillede noget god håndbold i perioder, men når der var det mindste optræk til spænding på måltavlen, trak danskerne fra.

Især i kontrafasen var Danmark en klasse bedre end de sydamerikanske modstandere, der ikke besad det samme våben.

Venstrefløjen Emma Friis var godt spillende og scorede flittigt med en høj effektivitet.

Ved pausen var Danmark solidt foran med cifrene 17-12, og det forspring blev kun udbygget i anden halvleg.

Danmark fik god hjælp fra holdets målvogtere, Althea Reinhardt og Anna Kristensen, der begge reddede mange skudforsøg fra de brasilianske skytter.

- Det var sindssygt dejligt. Det var en fed kamp. Jeg synes, at forsvaret arbejdede stenhårdt.

- Vi står et godt sted inden VM. Vi har haft nogle gode træninger. Så vi står godt, og det bliver spændende til VM, siger Reinhardt til TV 2.

Keeperen Sandra Toft sad over med et overstræk i albuen. Heller ikke bagspilleren Anne Mette Hansen var med på grund af et overbelastet knæ, mens Mie Højlund var ude med en mindre forkølelse.

Af de tre nøglespillere er det kun Højlund, som er i spil til den anden kamp mod Brasilien søndag.

Uden trioen blev flere andre spillere prøvet af i lørdagens kamp, og blandt andre kom Julie Scaglione og Helena Elver ind og viste prøver på deres kvaliteter i offensiven.

Helena Elver scorede kampens sidste mål i sidste sekund, så det endte med en storsejr på ti mål.

- Det her var en lille forsmag på VM. Jeg glæder mig meget til en fyldt Boxen i Herning til den første VM-kamp på fredag.

- Jeg forsøgte at skabe noget flow og plads til de andre. Der var mange huller i deres forsvar. Jeg kunne dog godt have scoret nogle flere mål, siger Helena Elver til TV 2.

Danmarks første kamp ved VM spilles 1. december i Herning. Modstanderen er Serbien.

/ritzau/

  • Kvindehåndbold: Danmark - Brasilien
    De danske håndboldkvinder havde ikke de store vanskeligheder ved at besejre Brasilien i en testkamp i Hillerød. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud