Annonce
Sport

De lyserøde Giro-drømme er pakket væk for Mads Pedersen

Mads Pedersen har kørt et flot forår med etapesejr i Paris-Nice og placeringer i top-6 i fem ud af seks klassikere, han er stillet op i. (Arkivfoto). Foto: Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen har blikket stift rettet mod etapesejr og pointtrøjen i årets Giro d'Italia.

Inden sidste års Tour de France meldte eksverdensmester Mads Pedersen klart ud, at drømmen var at køre sig i gult på en af de første etaper i Danmark.

En kort enkeltstart i København og efterfølgende flade etaper med sandsynlige sprinterafslutninger gjorde drømmen mulig, men det lykkedes ikke.

Starten på årets Giro d'Italia minder en del om de første etape af sidste års Tour, men Mads Pedersen har ikke førertrøjedrømme med i bagagen til Italien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke et mål. Jeg skal samle point til pointtrøjen ved at køre fuld gas på enkeltstarten og sprinte med på alle de flade etaper. Kommer førertrøjen, er det fedt, men det er ikke i mit hoved, siger han.

- Det bliver en hård Giro, og jeg vil kæmpe alle dage for at samle så mange point som muligt.

Ud over pointtrøjen er det jagten på en etapesejr i endnu en grand tour, som har lokket den 27-årige sjællænder til støvlelandet.

Han kørte løbet i 2017 og 2018, hvor han primært var med for at lære. Siden har han bevist, at han er trådt ind i den absolutte verdenselite.

Faktisk kan han præstere et regulært grand tour-hattrick, som få andre i historien har præsteret.

Han tog en etapesejr i sommerens Tour de France og tre i Vuelta a España senere på året. Vinder han en i Giroen, vil han altså have triumferet i tre på hinanden følgende grand tours.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at vinde en etape, og pointtrøjen er også et mål for mig, men de to mål går godt hånd i hånd, vil jeg mene, siger Mads Pedersen.

- Hvis man vil vinde pointtrøjen, så tror jeg også, man er nødt til at vinde en etape.

Kun tre ryttere i historien har vundet etaper i alle tre grand tours i samme kalenderår. Spanieren Miguel Poblet vandt otte på tværs af de tre løb i 1956, mens italieneren Pierino Baffi vandt seks to år senere.

De er dog ikke i nærheden af italieneren Alessandro Petacchi, som i 2003 vandt imponerende 15 etapesejre samlet i de tre grand tours.

/ritzau/

  • CYCLING-BEL-FLANDERS
    Mads Pedersen har kørt et flot forår med etapesejr i Paris-Nice og placeringer i top-6 i fem ud af seks klassikere, han er stillet op i. (Arkivfoto). Foto: Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland