Annonce
Sport

Don Ø: FCK behandler Solbakken med manglende respekt

Flemming Østergaard, der er tidligere bestyrelsesformand i FCK, var på plads på tribunen til superligakampen mellem FC Midtjylland og FC København tidligere i november. I Herning føler han sig velkommen, men det føler han sig ikke i Parken under den nuværende ledelse i københavnerklubben. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tidligere FCK-boss Flemming Østergaard er ked af, hvordan Ståle Solbakken behandles af den nuværende ledelse.

FC Københavns nuværende bestyrelse og ledelse behandler ikke Ståle Solbakken med den respekt, han fortjener.

Det mener den tidligere FCK-boss Flemming Østergaard, der søndag aften så Solbakkens interview i tv-programmet Onside på TV3+.

Her fortalte Solbakken, at han var blevet fyret over telefonen af formand Bo Rygaard.

Flemming Østergaard, der var direktør og bestyrelsesformand i FCK fra 1997 til 2010 og ansatte Solbakken som cheftræner i 2006, skrev mandag et indlæg på Facebook som støtte til Solbakken.

- Interviewet med Ståle i tv har gjort et stort indtryk på alle - og jeg har fået hundredvis af mails, sms'er og telefoniske samtaler, hvor folk, fans og erhvervsfolk ønsker at høre mine synspunkter og meninger om interviewet.

- Jeg er enig med Ståle i hans synspunkter om manglende respekt om en person, der som Ståle har betydet så meget for FCK. Man bør ikke blive fyret under en telefonisk samtale, skriver Flemming Østergaard.

Flemming Østergaard - der fik tilnavnet "Don Ø" - oplevede i 2010 at få frataget sit æresmedlemskab i et anbefalet brev.

Det skete efter uoverensstemmelser med rigmændene og investorerne Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, som i dag er en del af FCK-bestyrelsen og i oktober var med til at fyre Solbakken.

- Ståles oplevelse om at blive fyret under en telefonsamtale kan jeg genkende, da har jeg haft en lignende oplevelse.

- Mit æresmedlemskab blev taget fra mig. Beskeden fik jeg på min ferie i Sydfrankrig via medierne. Jeg troede, det var aprilsnar. Det var det ikke: Et anbefalet brev lå på posthuset, da jeg kom hjem, skriver han.

Flemming Østergaard uddyber over for Ritzau, at han undrer sig over den måde, han selv og Solbakken er blevet behandlet på.

Han fortæller, at han skal ind i Parken og se FCK spille hjemme mod Randers FC mandag aften i Superligaen, men kun fordi en sponsor har inviteret ham.

- Tror du ikke, det er mærkeligt for mig, at den røde løber er rullet ud, uanset hvilket sted jeg er henne? Uanset om jeg er i FC Midtjylland, Brøndby eller andre steder?

- Jeg sidder sammen med de pågældende klubbers bestyrelse og ser fodbold. Men i Parken og hos det hold, jeg selv har været med til at skabe, er jeg dårligt velkommen.

- Men jeg kommer derinde, og i aften er jeg inviteret af en sponsor, siger Flemming Østergaard.

Han er enig med Solbakken, når nordmanden i søndagens tv-interview efterlyser fodboldfaglige kompetencer i FCK's ledelse og ejerkreds.

- Jeg forstår Ståle, men lad os komme videre. Jeg håber, at bestyrelsen får udvidet og ændret bestyrelsen med personer med fodboldfaglige kompetencer, for faktum er, at den findes ikke i den nuværende bestyrelse, siger han.

  • Superliga: FC Midtjylland - FC København
    Flemming Østergaard, der er tidligere bestyrelsesformand i FCK, var på plads på tribunen til superligakampen mellem FC Midtjylland og FC København tidligere i november. I Herning føler han sig velkommen, men det føler han sig ikke i Parken under den nuværende ledelse i københavnerklubben. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland