Annonce
Sport

Effektive Liverpool slår Eriksen og Tottenham

Georginio Wijnaldum (i midten) jubler efter at have bragt Liverpool foran 1-0 mod Tottenham. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix

Liverpool er stadig ubesejret i Premier League, efter at det lørdag blev til en 2-1-sejr over Tottenham.

Liverpool dominerede i store dele af kampen, da holdet lørdag mødte Tottenham på udebane i Premier League.

Et mål i kampens ekstratid gav Tottenham håb, men London-klubben tabte alligevel til Jürgen Klopp og co., der tog sæsonens femte sejr i lige så mange forsøg med en 2-1-triumf.

Udeholdet så ud til at have fået en flyvende start på kampen, da Roberto Firmino efter kun 44 sekunder rettede et indlæg i mål.

Men angrebskollegaen Sadio Mané, der havde placeret sig tæt ved Michel Vorm i Tottenham-målet, stod i offside, og målet blev derfor annulleret.

20 minutter senere var Mohamed Salah så tæt på at sparke Liverpool i front, da han fangede bolden efter en fejlaflevering fra Tottenhams Eric Dier. Men egypterens skud blev skubbet over mål af Michel Vorm.

Med lidt over fem minutter tilbage af halvlegen fik Liverpool hul på bylden, da Georginio Wijnaldum med et hovedstød efter et hjørnespark lige nøjagtigt fik sendt bolden ind over målstregen.

Christian Eriksen stod for hjemmeholdets bedste mulighed, da han sendte bolden i handskerne på Alisson Becker i Liverpool-målet efter et direkte frispark.

Pausen gjorde godt for Tottenham, der kom ud til anden halvleg med fornyet energi og gåpåmod. Efter fem minutter var Lucas Moura tæt på at udligne, da han efter en god dribletur sendte bolden mod mål.

Men brasilianerens skud tog ydersiden af stolpen og gik forbi.

Blot to minutter efter blev den håbefulde start på halvlegen spoleret, da Roberto Firmino prikkede bolden i mål efter en aflevering på tværs af feltet fra Sadio Mané og gjorde det til 2-0.

Kort tid efter havde Liverpools sommerindkøb Naby Keita mulighed for at udbygge føringen, men Michel Vorm forhindrede med en flot redning London-klubben fra at komme yderligere bagud.

I kampens ekstratid fik Erik Lamela pyntet på resultatet, da han efter et hjørnespark tog bolden ned med brystet og køligt sendte den i mål til 1-2.

Med udsigt til at kunne udligne sendte hjemmeholdet alt frem, men tiden løb ud, inden Tottenham nåede at fuldende comebacket.

  • FBL-ENG-PR-TOTTENHAM-LIVERPOOL
    Georginio Wijnaldum (i midten) jubler efter at have bragt Liverpool foran 1-0 mod Tottenham. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer