Annonce
Sport

FC København sælger Ján Gregus til MLS-klub

FC København købte en back i Uruguay og solgte midtbanespilleren Ján Gregus fra Slovakiet torsdag. Foto: Olga Maltseva/Ritzau Scanpix

Ján Gregus skifter øjeblikkeligt fra FC København til MLS-klubben Minnesota United FC, oplyser FCK.

Der var gang i handlerne i FC København torsdag.

Først hentede klubben Guillermo Varela i Penarol i Uruguay, og siden meddeler FCK, at klubben har solgt midtbanespilleren Ján Gregus med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser FCK i en pressemeddelelse.

- Ján har ydet en stærk indsats i sin tid i klubben, hvor han altid har optrådt med stor professionalisme og udfyldt den rolle, han var hentet ind til, perfekt.

- Han har ikke været fast starter i alle kampe for os, men har altid leveret både i Europa og i Superligaen, når vi har haft brug for ham, siger træner Ståle Solbakken.

Ifølge B.T. er der tale om en handel til 16 millioner kroner. Det skriver avisen med henvisning til kilder i den amerikanske MLS.

FCK sætter ikke beløb på handlen, men lægger ikke skjul på, at der løb et tilbud ind på den 27-årige slovak, som var godt for klubben.

- Vi har været meget glade for at at have Ján i truppen, men vi har fået et attraktivt tilbud fra Minnesota, og Ján vil gerne prøve et nyt eventyr i USA og en ny liga.

- Samlet set har Ján været en sportslig succes hos os, og med dette salg bliver han også en økonomisk succes. Vi ønsker ham alt det bedste i MLS, og vi vil følge ham og hans karriere i fremtiden, siger FCK-træneren.

Ståle Solbakken erkender, at salget af midtbanespilleren betyder, at han er på udkig efter en erstatning.

- Vores kampprogram i foråret er mindre intenst end i efteråret, og vi er fortsat stærkt besat på midtbanen med Zeca (Carlos, red.), Falk (Rasmus, red.), Thomsen (Nicolaj, red.) og Kvist (William, red.), som er de mest oplagte til positionen.

- Vi har dog gennem et stykke tid overvejet, om vi skulle tilføje en yngre central midtbanespiller med udviklingspotentiale. Med salget af Ján kommer det arbejde selvfølgelig til at fortsætte nu. Så må vi se, om vi kan finde den rigtige, siger Ståle Solbakken.

I pressemeddelelsen takker slovakken for sin tid i FCK og kigger frem.

- Nu glæder jeg mig til at prøve noget helt nyt i USA, hvor MLS virkelig er på vej frem.

- Minnesota United FC er en ambitiøs klub, der er kommet med et flot tilbud og en spændende udfordring for mig, og jeg ser frem til at hjælpe dem fremad med de ting, jeg kan bidrage med, citeres Ján Gregus for.

Den slovakiske landsholdsspiller kom til FCK i sommeren 2016 fra FK Jablonec, og han har spillet 107 kampe for FCK.

  • FBL-EUR-C3-ZENIT-COPENHAGEN
    FC København købte en back i Uruguay og solgte midtbanespilleren Ján Gregus fra Slovakiet torsdag. Foto: Olga Maltseva/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov