Annonce
Sport

Fifa-chef: Politisk pres sendte VM til Qatar

Det internationale fodboldbunds (Fifa) præsident, Sepp Blatter, bevæger sig i disse dage ud i noget, der ligner indledende manøvrer til en krig mod kollegaen i det europæiske fodboldforbund (Uefa), Michel Platini.

Platini overvejer i øjeblikket, om han vil stille op som kandidat til præsidentposten i Fifa, og i en eventuel valgkamp gavner de seneste udtalelser fra Blatter næppe franske Platini.

Blatter siger til den tyske avis Die Zeit, at direkte politisk pres uden tvivl var med til at sende fodbold-VM i 2022 til ørkenstaten Qatar.

- Ja, det var der helt klart, svarer Blatter på spørgsmålet om, hvorvidt der var politisk pres forud for valget af Qatar.

- Der var direkte politisk indflydelse. Europæiske regeringsledere rådede Fifa-medlemmer til at stemme på Qatar på grund af de store finansielle interesser, der er forbundet med det land, siger Blatter.

Han nævner ingen navne. Heller ikke Platinis.

Men at stikpillen har adresse hos franskmanden, synes svært at være i tvivl om.

Michel Platini har tidligere fortalt, at han op til afstemningen om VM-værtsskabet i 2022 spiste middag med den daværende franske præsident Nicolas Sarkozy og den daværende emir i Qatar.

Platini har nægtet, at der blev indgået aftaler under middagen, eller at han på nogen måde blev udsat for pres.

Det - af Blatter påståede - politiske pres er ikke eneste grund til, at der fortsat er stor debat omkring valget af Qatar som vært for VM-slutrunden i 2022.

Problemet med at spille VM i Qatar er, at spillerne med den normale VM-termin i juni/juli risikerer at skulle spille i 50 graders varme.

Derfor har Sepp Blatter foreslået at flytte VM til et andet tidspunkt på året - formentlig november/december. Det betyder, at europæiske ligaer skal lægge turneringen om.

Sepp Blatter mener, at fodbold som sport har vokset sig større end Europa og er nødt til at tage hensyn til hele verden.

- Hvem er vi europæere, som tillader os at tro, at VM i fodbold kun skal tage hensyn til 800 millioner mennesker, når vi er syv milliarder på kloden, og 6,2 milliarder af dem ikke er fra Europa?

- Jeg synes, at det er på tide, at Europa begynder at forstå, at vi ikke længere regerer verden. Og vi må acceptere, at fodbold har flyttet sig fra kun at være en europæisk og sydamerikansk sport.

- Det er en sport, som milliarder af mennesker følger hver uge over hele verden, sagde Sepp Blatter tidligere på måneden i forbindelse med den internationale olympiske komités kongres i Buenos Aires.

Fifa skal beslutte, om VM skal flyttes til en anden dato. Antydningen af det har allerede ført til massive protester fra England, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

/ritzau/

Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer