Annonce
Sport

Flot comeback sikrer Holger Rune plads i ATP-turnering

Holger Rune slog Philipp Kohlschreiber i kvalifikationsfinale i franske Metz. (Arkivfoto) Foto: Frank Franklin/Ritzau Scanpix

Holger Rune er klar til hovedturneringen i Metz, efter at han vendte 3-5 til 7-5 i tredje sæt mod tysker.

Den danske tennisspiller Holger Rune er klar hovedturneringen i ATP-turneringen i franske Metz.

Mandag eftermiddag vandt den 18-årige dansker sin kvalifikationsfinale over tyskeren Philipp Kohlschreiber, der er hele 19 år ældre.

Kohlschreiber var ellers i vinderposition langt inde i tredje sæt, hvor han ved stillingen 5-3 kunne serve sejren hjem, men Rune fandt her sit bedste spil frem og vandt de næste fire partier og kampen med cifrene 5-7, 6-3, 7-5.

Rune fik en flyvende start på kampen, og han udnyttede kampens første breakbold til at komme foran 3-1, hvorefter han servede sig på 4-1.

Men Kohlschreiber er en rutineret ræv i gamet. Han arbejdede sig stille ind i kampen og slog prompte tilbage og udlignede til 4-4.

Tyskeren havde succes med at frustrere Rune, og efter flere danske uprovokerede fejl brød Kohlschreiber også til 6-5 og servede derefter sættet hjem.

Rune var dog helt fokuseret, da andet sæt blev sat i gang. Igen bragte teenageren sig foran med 4-1, og denne gang holdt han fast i det enlige servegennembrud og sikrede sættet med 6-3.

Den unge dansker var sikkerheden selv i egne partier og gav slet ingen breakbolde væk i sættet.

Sådan fortsatte det i tredje sæt, men også Kohlschreiber var skarp i egen serv. Der var ingen åbninger i de første syv partier, men da åbningen kom, udnyttede tyskeren chancen og brød til 5-3.

Så kunne Kohlschreiber serve sejren hjem, men Rune fandt storspillet frem, da det var allermest nødvendigt.

Den danske teenager var den bedste udgave af sig selv og viste sit store potentiale i de næste partier.

Han brød først tilbage til 4-5 og brød igen til føring på 6-5. Så var det Rune, der kunne serve sejren hjem, og det gjorde han på den mest overbevisende facon med et rent parti.

I første runde i hovedturneringen i Metz skulle Rune, der er nummer 133 i verden, have mødt den 22-årige australier Alexei Popyrin, der er nummer 72 i verden. Men Popyrin har trukket sig fra turneringen.

Sent mandag aften fremgik det på turneringens hjemmeside, at Rune skal møde en såkaldt lucky loser, men der var ikke sat navn på modstanderen.

Hvis Rune vinder over den endnu unavngivne modstander, skal danskeren i anden runde møde italienske Lorenzo Sonego, der mandag vandt sin kamp i første runde. Femteseedede Sonego er nummer 24 i verden.

Kohlschreiber, der er nummer 107 i verden, gik også videre til hovedturneringen som lucky loser fra kvalifikationen og skal nu møde italieneren Marco Cecchinato.

  • US Open Tennis
    Holger Rune slog Philipp Kohlschreiber i kvalifikationsfinale i franske Metz. (Arkivfoto) Foto: Frank Franklin/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne