Annonce
Sport

Fodboldens lavere rækker kan nu ses for 79 kroner om måneden

Fremad Amager spiller i øjeblikket i 2. division, der er den tredjebedste danske fodboldrække. Kampene fra rækken vil fremover blive vist på mediekoncernen JFM's platforme. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Divisionsforeningen har lavet en aftale med mediekoncernen JFM, som betyder, at alle divisionskampe vises.

Hvis du er interesseret i at se IF Lyseng spille mod Vejgaard Boldklub i fodboldens fjerdebedste række, skal du fremover klikke dig ind på dit lokale medies hjemmeside.

Alle kampe i 2. og 3. division vil nemlig kunne ses på mediekoncernen JFM's nyhedssites i de kommende tre år. JFM gik tidligere under navnet Jysk Fynske Medier.

Det oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil dog koste penge, fordi adgangen til kampene kræver abonnement og koster 79 kroner om måneden.

Det oplyser Jørn Broch, der er nyhedsdirektør i JFM, til Ritzau.

Det seneste års tid har Divisionsforeningen og JFM haft et samarbejde omkring de to fodboldrækker, og nu er samarbejdet blevet forlænget og udvidet til en egentlig rettighedsaftale.

Tidligere viste Divisionsforeningen selv mange af kampene ganske gratis, så ændringen betyder, at man fremover skal finde pengepungen frem for at se kampene.

Jørn Broch vil gerne forklare, hvorfor kampene bliver en del af et abonnementsprodukt.

- Vi investerer sammen med Divisionsforeningen faktisk ganske betydeligt i at løfte det her ude på stadionerne. Først i 3. division og derefter i 2. division. Så det er et andet produkt end tidligere.

- Vi vil forsøge at gøre det til et fedt sted at følge med i, hvordan det lokale fodboldhold klarer sig. Men vi er også nødt til at kunne få betalt de omkostninger, vi har i forbindelse med det her, siger Jørn Broch.

Ud over kampene får man også adgang til alt andet indhold på JFM's platforme. JFM udgiver i alt 15 dagblade og 53 ugeaviser fordelt over hele landet.

- Før skulle du ikke have penge op af lommen, men man skal betale en lille smule for at kunne følge med fodbold i 2. og 3. division. Og vi synes i øvrigt, at det er pengene værd.

- For mig er der ikke noget odiøst i, at det er en del af et abonnementsprodukt. Det står vi gerne ved. Godt indhold koster lidt at få adgang til, siger Jørn Broch.

Hos Divisionsforeningen er der tilfredshed med aftalen hos direktør Claus Thomsen.

- Aftalen med JFM betyder, at produktionen og leveringen af kampene bliver forbedret, og samtidig kommer der meget mere tryk på dækningen af 2. og 3. division lokalt rundt omkring i Danmark.

- Alt sammen til stor glæde og gavn for fodboldfans over hele landet, siger Claus Thomsen.

Alle stadioner i 2. og 3. division vil i efteråret blive gjort klar til produktion med fastmonteret kamera i høj kvalitet. Alle kampe i 2. division vil blive kommenteret. Det skal på længere sigt også ske for kampene i 3. division.

Det vil stadig være muligt at se højdepunkter fra kampene både på klubbernes og ligaens hjemmesider, oplyser Divisionsforeningen.

/ritzau/

  • Sydbank Pokalen 1/4-finale: Fremad Amager - SønderjyskE
    Fremad Amager spiller i øjeblikket i 2. division, der er den tredjebedste danske fodboldrække. Kampene fra rækken vil fremover blive vist på mediekoncernen JFM's platforme. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Frygtede ild i huset: - Det brænder lidt voldsomt

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

112

Tiltalt for bortførelse af 13-årig og overfald på efterskoleelev: Følg retssagen her

Stubbekøbing

Verdensberømt kunstner slår sig ned på Falster: Sker efter Google-søgning

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen