Annonce
Sport

Garvet NFH-stjerne er i ekstase: Semifinale betyder alt

Kristina Kristiansen har været i Nykøbing Falster siden 2015. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Kristina Kristiansen har efterhånden udviklet sig til et klubikon, og nu oplever hun en ny optur i NFH.

Euforien er stor i Nykøbing Falster Håndboldklub, efter at klubben sikrede sig sin første semifinalebillet siden sit mesterskab i 2017.

Det var man ikke i tvivl om, da den garvede playmaker Kristina "Mulle" Kristiansen satte ord på sine følelser, efter at hun og holdkammeraterne slog Viborg HK på eget gulv tirsdag aften.

- Det betyder alt. Det er det her, vi træner og spiller for. Det er det, vi elsker. Vi er sindssygt glade, siger hun, så man ikke er i tvivl om, at hun mener det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kristina Kristiansen var med, da NFH i 2017 vandt sit første og hidtil eneste mesterskab, og nu er hun igen med i en sand optur i klubben.

For DM-semifinalen er ikke det eneste, der venter NFH. I weekenden er klubben med i European Leagues Final 4.

- Vi gik ind til den her uge med store forventninger, og det startede mod Viborg. Og så venter der en virkelig spændende weekend, siger Kristina Kristiansen.

Nykøbing vandt tirsdagens afgørende kamp mod Viborg knebent med 36-35.

- Vi har mødt hinanden syv-otte gange i sæsonen, så det var marginaler, der afgjorde, hvem der trak det længste strå.

- Vi alle gjorde det sindssygt godt. Om så man sidder 40 minutter på bænken, så ved alle, hvad de skal, og mod Viborg flaskede det sig, siger Kristiansen.

Viborg havde inden tirsdagens opgør i Nykøbing Falster også mulighed for at nå semifinalen. Men sejren til NFH betyder, at Viborg ikke længere kan drømme om medaljekampe.

Men træner Jakob Vestergaard insisterede på at fremhæve det positive, for Viborg har været gennem en sæson med økonomiske problemer og afsked med keeper Anna Kristensen, som nu viser højt niveau hos Team Esbjerg.

- Det er fuldstændig sort-hvidt, siger Jakob Vestergaard.

- På den ene side kan jeg sætte mig til at græde, men på den anden side er jeg utrolig stolt af, at vi var så tæt på at få point hernede og lade eventyret leve. Men det skulle ikke være i år, og sådan er det, siger han.

Han forlader selv klubben til sommer for at blive træner i tyske Bietigheim, og klubben får en stor opgave med at samle et nyt hold før næste sæson.

- Nu bliver vi splittet til atomer. Der er otte-ti spillere, der skal væk. Så det bliver et helt nyt Viborg-hold, der toner frem på skærmen i næste sæson. Ikke desto mindre har det her været en fed afslutning.

- Som håndboldtræner vil man altid gerne sætte det bedst mulige aftryk. Det synes jeg, vi har fået gjort, siger Vestergaard.

/ritzau/

  • Kvindehåndbold: Silkeborg-Voel KFUM - Nykøbing F. Håndbold
    Kristina Kristiansen har været i Nykøbing Falster siden 2015. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland