Annonce
Sport

Genåbningsaftale åbner for storskærmsfester til EM

Fodboldfans har tidligere været samlet på Ofelia Beach i København, og den seneste politiske aftale om genåbningen af Danmark, åbner op for, at den slags arrangementer også kan foregå denne sommer. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kravene lempes til fanzone-arrangementer i København i forbindelse med EM, der skydes i gang om tre uger.

Når EM i fodbold skydes i gang om tre uger, er håbet, at der rundt om i landet kan afholdes en række storskærmsfester.

Der har dog været usikkerhed om, hvorvidt arrangementerne kan gennemføres på grund af de nuværende forsamlingsrestriktioner.

Den politiske aftale, der natten til tirsdag blev indgået mellem regeringen og en række partier, åbner nu muligheden for, at danskerne kan samles om storskærme for at se fodbold i større omfang end før.

De ni aftalepartier er nået til enighed om at lempe en række forsamlingsrestriktioner, der ellers er planlagt til 1. juli, før tid, når det gælder de officielle fanzone-arrangementer i København i forbindelse med EM.

Det betyder, at sektioneringskravet for stående publikum ved udendørsarrangementer i hovedstaden hæves til 500.

Samtidig lempes arealkravet til to kvadratmeter. Det betyder, at der skal være afsat minimum to kvadratmeter til hver person, der gæster de mulige fanzone-fester under EM.

- Det er rigtig fedt. EM skal meget gerne være en folkefest, så jo bedre rammer, der kan skabes om det, jo bedre er det jo, siger overborgmester i Københavns Kommune, Lars Weiss (S).

I København var der oprindeligt planlagt storskærmsarrangementer ved Ofelia Beach samt Rådhuspladsen og ved Øksnehallen. Men det var, før coronapandemien brød ud.

Det er endnu uvist, præcis hvordan arrangementerne i hovedstaden kommer til at tage sig ud, og hvor mange der bliver.

- Nu kan tingene (fanzone-arrangementerne, red.) blive arrangeret, men i hvor stort omfang er der stadig usikkerhed omkring, og det er selvfølgelig irriterende.

- Især fordi der er under en måned til, at EM begynder. Det tager tid at stable sådan noget her på benene, så jo hurtigere, der kan komme klarhed om, hvad betingelserne bliver, jo bedre, siger Lars Weiss.

I genåbningsaftalen er det altså kun de officielle EM-arrangementer i København, der må lave sektioner med 500 stående personer i forbindelse med EM-kampene. I resten af landet må der frem til 1. juli være 200 stående samlet i én sektion til storskærmsarrangementer udendørs.

Men der bliver alligevel afholdt fodboldfester rundt om i landet i forbindelse med Danmarks kampe. Blandt andet i Aalborg og Aarhus, hvor der vil være siddende arrangementer.

EM skydes i gang 11. juni og foregår over en måned. København er blandt de 11 værtsbyer. Danmark spiller sine indledende gruppekampe 12., 17. og 21. juni.

Politisk aftale - fanzone-arrangementer nævnes på side 2
  • Storskærm på Ofelia Beach, Fans
    Fodboldfans har tidligere været samlet på Ofelia Beach i København, og den seneste politiske aftale om genåbningen af Danmark, åbner op for, at den slags arrangementer også kan foregå denne sommer. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver