Annonce
Sport

Haltende Djokovic slår upåagtet franskmand

Novak Djokovic har ni gange tidligere vundet Australian Open. Foto: Carl Recine/Reuters
Novak Djokovic døjede igen med sit venstre lår, da han slog Enzo Couacaud i anden runde i Australian Open.

Med en smule besvær er Novak Djokovic klar til tredje runde af Australian Open.

Undervejs i torsdagens kamp mod upåagtede Enzo Couacaud måtte den serbiske tennisstjerne således modtage behandling for de problemer i låret, han også døjede med op til turneringen og i første runde.

Men låret havde det ikke værre, end at Djokovic kunne tage en forholdsvis overlegen sejr. Enzo Couacaud, der ligger nummer 191 på verdensranglisten, formåede godt nok at vinde et sæt, men blev sendt hjem med et nederlag på 1-6, 7-6, 2-6, 0-6.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Serberen har svært ved at vurdere, hvor meget lårproblemerne kommer til at hæmme ham.

- Jeg ved, at kampene kun bliver sværere herfra. For to år siden var jeg i lignende omstændigheder her i Australien med en anden muskel, som var revet over. Det skulle jeg håndtere. På en eller anden måde kom jeg igennem det og vandt turneringen.

- Men det er selvfølgelig anderledes nu. Jeg ved ikke, hvordan min krop reagerer. Jeg håber på det bedste. Jeg håber på et positivt udfald. Jeg må tage det dag for dag, kamp for kamp, og se, hvordan det går, siger han ifølge Reuters.

Djokovic, der har vundet Australian Open ni gange tidligere, skal nu møde bulgarske Grigor Dimitrov i tredje runde. Serberen er placeret i Holger Runes del af lodtrækningen.

Det betyder, at de to står til at skulle mødes i kvartfinalen, hvis begge når så langt. Det vil kræve yderligere to sejre for både Djokovic og Rune.

Op til Australian Open aflyste serberen en træning, og han stillede op til sin kamp i første runde med en forbinding om venstre lår.

Den bar Djokovic også torsdag, men det var altså ikke nok til at holde problemerne helt væk.

Indledningsvis var Djokovic dog flyvende. Med hjælp fra to servebrud vandt han sikkert første sæt.

I andet sæt begyndte bentøjet så at brokke sig. Bagud 4-5 forlod Djokovic banen for at få behandling, og serberen var da også tydeligt hæmmet, da han efter små ti minutter vendte tilbage.

Men Djokovic kæmpede videre. Han kunne dog ikke forhindre Enzo Couacaud i at vinde andet sæt efter tiebreak. En bedrift, som franskmanden nok længe vil hæfte sig ved.

I tredje sæt begyndte Djokovic at ligne sig selv igen. Ligesom i første sæt var der niveauforskel, og serberen lukkede sættet ved at bryde Couacauds serv.

Heller ikke i fjerde sæt kunne franskmanden stille noget op mod Djokovic, der lod til bare gerne at ville have kampen overstået så hurtigt som muligt.

Novak Djokovic har længe været kongen af Australian Open. Han vandt første gang grand slam-turneringen i 2008 og triumferede også i 2011, 2012, 2013, 2015, 2016, 2019, 2020 og 2021.

Sidste år var Djokovic ikke med på grund af visumproblemer. Serberen var ikke vaccineret mod coronavirus, og de australske myndigheder ville derfor ikke lukke ham ind i landet.

/ritzau/

  • Australian Open
    Novak Djokovic har ni gange tidligere vundet Australian Open. Foto: Carl Recine/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud