Annonce
Sport

Kampen for romantikere er halvanden milliard værd

Kenilworth Road i Luton kan i næste sæson få besøg af Manchester United, Liverpool og Arsenal. Foto: Carl Recine/Reuters
Luton Town og Coventry City afgør lørdag, hvem af de to der skal op i Premier League i næste sæson.

Hvis man besøger den engelske fodboldklub Luton Towns hjemmebane, får man ikke ligefrem associationer om moderne fodbold på topplan.

Det skriger af gammeldags engelsk fodboldkultur fra dengang, hvor Premier League endnu ikke var opfundet. Og det er slet ikke så mærkeligt.

Kenilworth Road er opført for mere end 100 år siden. Det er tæt omkranset af klassiske britiske rækkehuse, det er godt og grundig slidt, det har en underlig form, og der er kun plads til lige godt 10.000 tilskuere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke desto mindre kan det nærmest femkantede stadion meget vel blive hjemsted for en klub i verdens mest prestigefyldte fodboldliga i næste sæson.

På få år er Luton gået fra den fjerdebedste række til lørdag at skulle spille den altafgørende kamp om oprykning til Premier League, når klubben møder en anden gammel traver i engelsk fodbold.

På Wembley i London står slaget mod Coventry City, der ligesom Luton spillede i den fjerdebedste række for blot fem år siden.

- Fansene har været gennem nogle mørke tider. Det er specielt at være nået til Wembley, og forhåbentlig får vi mulighed for at fejre noget her, siger Rob Edwards, der er manager i Luton.

Luton afgjorde playoff-semifinalen med en 2-0-sejr over Sunderland i returopgøret hjemme på Kenilworth Road. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

Luton har været langt fra den bedste række i årtier, mens Coventry siden nedrykningen i 2001 ikke har været tilbage i Premier League.

- Folk taler om den rejse, vi har været på. Det er en kamp for romantikerne, siger Coventry-manager Mark Robins ifølge AFP.

I lørdagens brag er der ifølge konsulentfirmaet Deloitte op mod halvanden milliard kroner på spil.

Oprykning er mildest talt attraktivt, og for Luton-manager Rob Edwards vil det være kulminationen på flere års fremgang.

- Vi har fra starten troet på, at vi kunne opnå noget. Nu er vi én kamp fra Premier League. Det lyder surrealistisk at sige det, siger han.

Hvis oprykningen bliver en realitet, skal klubben i gang med at ruste stadion til Premier League. Det vil ifølge klubbens eget slag på tasken komme til at koste godt 85 millioner kroner.

Men med udsigten til en glamourøs tilværelse på første klasse, finder klubben nok pengene.

Lørdagens brag bliver fløjtet i gang klokken 17.45.

/ritzau/

  • A view of Luton Town''s Oak Stand at their Kenilworth Road stadium
    Kenilworth Road i Luton kan i næste sæson få besøg af Manchester United, Liverpool og Arsenal. Foto: Carl Recine/Reuters
  • Championship - Play-off Semi Final Second Leg - Luton Town v Sunderland
    Luton afgjorde playoff-semifinalen med en 2-0-sejr over Sunderland i returopgøret hjemme på Kenilworth Road. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland