Annonce
Sport

Klopp er klar til at køre utilfredse spillere væk

Jürgen Klopp og Liverpool slutter som nummer fem i Premier League. Derfor skal klubben ikke spille i Champions League i næste sæson. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Jürgen Klopp vil af med de spillere, der føler sig for fine til at undvære Champions League i næste sæson.

Hvis nogen spillere i Premier League-klubben Liverpool FC vil væk fra klubben i løbet af sommeren, fordi klubben ikke skal spille i Champions League i næste sæson, kan de sagtens få lov til at smutte.

Liverpools manager, Jürgen Klopp, har intet tilovers for forkælede spillere med den holdning. Han er klar til selv at køre spillere hen til en ny klub, hvis de er utilfredse med kun at skulle spille europæisk fodbold på anden klasse.

Det siger Klopp på et pressemøde forud for sæsonens sidste spillerunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis der kommer en spiller til mig og siger: "Vi kvalificerede os ikke til Champions League, så jeg bliver nødt til at smutte," så vil jeg selv være klar til at køre ham til en anden klub. Jeg ville tage mine bilnøgler og sige: "Kom ind i bilen, hvor vil du gerne hen? Jeg kører dig."

- Jeg vil aldrig nogensinde kunne forstå sådan en spillers holdning. Det vil svare til, at jeg sagde, at jeg ville forlade mit job, hvis vi ikke skal spille i Champions League. Jeg er medansvarlig for det her rod, og det er ikke en situation, hvor man bare går, siger Jürgen Klopp ifølge Reuters.

Udtalelsen kommer på bagkant af, at Liverpool-stjernen Mohamed Salah fortalte, at han var "helt ødelagt" over ikke at skulle spille Champions League i næste sæson.

Men det betyder ikke, at egypteren er klar til at forlade Liverpool af den grund, fastslår Klopp.

- Der er ingen grund til bekymringer om hans fremtid. Mohamed Salah elsker åbenlyst at være en del af den her klub. Han har påtaget sig sin del af skylden for holdets manglende resultater, han har ikke sagt, at det bare er de andre spilleres skyld. Så alt er fint med ham, siger Klopp.

Efter at have spillet i Champions League i seks sæsoner i træk skal Liverpool spille i Europa League i næste sæson.

Selv om pengene og prestigen er mindre end i Champions League, må man ikke negligere Europas næstbedste klubturnering, mener Klopp.

- Når kampene først er i gang, er der ingen forskel. Nogle folk tænker måske, at det "bare" er Europa League, men jeg er 100 procent sikker på, at når der først er fløjtet op på en torsdag aften, så vil Anfield gynge, uanset hvem vi møder, siger tyskeren.

Liverpool runder sæsonen af med en ligakamp ude mod Southampton. Kampen begynder søndag klokken 17.30 dansk tid. Uanset udfaldet, slutter Liverpool som nummer fem i Premier League, mens Southampton slutter sidst.

/ritzau/

  • Leicester City v Liverpool - Premier League - King Power Stadium
    Jürgen Klopp og Liverpool slutter som nummer fem i Premier League. Derfor skal klubben ikke spille i Champions League i næste sæson. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland