Annonce
Sport

Liverpool-keeper begår brøler i sejr over Leicester

Liverpool-keeper Alisson Becker så ikke for godt ud ved Leicesters reducering til 1-2. Brasilianeren forsøgte at drible, men han mistede bolden, og så scorede Leicester. Foto: Carl Recine/Reuters

Liverpool-keeper Alisson Becker begik en stor fejl, så hjemmeholdet Leicester fik lov til at reducere til 1-2.

Liverpools nye målmand, Alisson Becker, indtog en hovedrolle, da topholdet lørdag var på besøg hos Leicester.

Dels med nogle gode redninger, men nok mest for en graverende fejl i anden halvleg, der førte til en reducering af Leicester.

Premier League-kampen endte dog med en Liverpool-sejr på 2-1.

Snakken vil efterfølgende nok handle mest om den fejl, Alisson Becker begik, da brasilianeren forsøgte at drible med bolden i eget felt.

I den foregående spillerunde lykkedes en ligeledes hasarderet dribling for Alisson Becker, og han forsvarede efterfølgende sit risikobetonede målmandsspil.

Men denne gang mistede Alisson Becker bolden på klodset vis, og kort efter reducerede Leicesters midtbanespiller Rachid Ghezzal til 1-2.

Målet kom dog ikke til at koste point for Liverpool, som kørte den smalle sejr i hus med solidt forsvarsspil.

Liverpool havde åbnet opgøret bedst, og allerede efter fire minutter leverede Leicester-keeper Kasper Schmeichel en stor redning, da Roberto Firmino kom igennem til frit skud.

Riposten sendte Mohamed Salah forbi mål.

Gæsternes føringsmål sørgede den tredje af Liverpools frontraketter, Sadio Mané, for efter ti minutter.

Bolden sprang lidt fra ham i tæmningen af et indlæg fra venstrebacken Andy Robertson, men et hurtigt fodskifte sendte Mané først på bolden, så han kunne prikke den forbi den danske landsholdsmålmand.

Derefter åd Leicester sig ind i opgøret.

Liverpools midtbanetrio, som bestod af Jordan Henderson, James Milner og Georginio Wijnaldum, viste svaghedstegn under pres som i den forgangne sæson.

Det gav Leicester flere omstillingsmuligheder og også en stor chance, da hurtige Demarai Gray kom fri i feltet, og Alisson Becker viste klassen med en fin redning.

En sådan leverede Kasper Schmeichel endnu en af, da Salah to minutter før pausen afsluttede mod det lange hjørne fra kanten af feltet.

På det andet af to efterfølgende hjørnespark i træk headede Roberto Firmino så Liverpools 2-0-mål i nettet. Hans første ligamål i sæsonen.

Det lignede dermed en sikker Liverpool-sejr, men på grund af Allison Beckers fejl blev det i stedet en kneben en af slagsen.

Liverpool har dermed 12 point efter fire kampe.

  • Premier League - Leicester City v Liverpool
    Liverpool-keeper Alisson Becker så ikke for godt ud ved Leicesters reducering til 1-2. Brasilianeren forsøgte at drible, men han mistede bolden, og så scorede Leicester. Foto: Carl Recine/Reuters
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer