Annonce
Sport

Målhelten Højbjerg vil tage god moral med til Schweiz

Pierre-Emile Højbjerg scorede til 2-2 i det andet minut af tillægstiden, da han udnyttede et oplæg fra Simon Kjær. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indstillingen i slutfasen af generalprøven mod Kosovo skal tages med til Schweiz, siger Pierre-Emile Højbjerg.

Landsholdsspilleren Pierre-Emile Højbjerg er ikke imponeret af den danske indsats i torsdagens 2-2-kamp mod Kosovo, men hæfter sig ved, at danskerne trods modgang ikke lagde sig ned til sidst, men kæmpede videre.

Og det var takket være den indstilling, at han til sidst kunne blive spillet fri i feltet, så han kunne udligne til slutresultatet. Det var ifølge Højbjerg vigtigt at få bekræftet før tirsdagens EM-kvalifikationskamp i Schweiz.

- Vi kom bedre med mod slutningen, og der viste vi moral og karakter. Det er det vigtigste, vi kan tage med til Schweiz. Vi tabte ikke, og det viser, at der er bid i holdet, siger Pierre-Emile Højbjerg.

Han anerkender dog, at det er et fair spørgsmål, om landsholdsspillerne i perioder af torsdagens kamp allerede havde tankerne rettet mod Schweiz.

- Vi prøver altid at holde fokus på, hvor vi er lige nu, men vi vidste godt, at det var en forberedelseskamp i forhold til på tirsdag. Men når man går ind på banen, så bliver man nødt til at være dedikeret og professionel.

- Det var vi, men man kan godt spørge, om vi var det nok, siger Højbjerg.

Han deler roser ud til Kosovo, der viste, at det ikke er en modstander, man bare lige slår.

- De kom foran to gange og spillede med et overskud og lavede "fodroulader" i eget hjørne. Så de gik uimponerede ind til kampen, og vi skal også give dem cadeau, siger Højbjerg.

- Men hvis man vil noget i landsholdsregi, så skal man også kunne slå et hold som Kosovo, tilføjer han.

Med sit mål i det andet minut af tillægstiden sørgede Højbjerg for, at fodboldlandsholdet under Åge Hareides ledelse forlængede stimen af kampe uden nederlag i ordinær spilletid til 25 kampe.

Han føler sig dog ikke som den store frelser.

- Arh, jeg er ikke en helt. Men jeg synes jo, det er dejligt, at jeg kunne være med til at bidrage til et godt resultat - eller måske ikke et godt resultat, men det var bedre end et nederlag, siger Pierre-Emile Højbjerg.

  • Landskamp mellem Kosovo og Danmark
    Pierre-Emile Højbjerg scorede til 2-2 i det andet minut af tillægstiden, da han udnyttede et oplæg fra Simon Kjær. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland