Annonce
Sport

Magnussen bliver nummer 15 i regnudsat kvalifikation

Regnvejret var heftigt og sigtbarheden ikke optimal for Formel 1-kørerne i Østrig. Foto: Mark Thompson/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen sneg sig videre fra første kvalifikationsrunde og starter som nummer 15 i søndagens løb.

Formel 1-køreren Kevin Magnussen starter sæsonens andet grandprix i Østrig som nummer 15.

I lørdagens kvalifikation, der blev udsat på grund af regnvejr, sneg han sig videre fra Q1, som er den første runde i kvalifikationen, men var ikke tæt på at banke på til top-10.

Danskerens bedste tid på Red Bull Ring lød på 1 minut og 20,211 sekunder, og det rakte altså til en 15.-plads.

Værre gik det for Haas-kollega Romain Grosjean. På grund af problemer med bilen blev han aldrig noteret for en tid og starter derfor sidst i søndagens grandprix.

Den forsvarende verdensmester, Mercedes-køreren Lewis Hamilton, var suverænt hurtigst i tiden 1 minut og 19,273 sekunder. Briten er i pole position søndag. Han vandt kvalifikationen foran Red Bulls Max Verstappen og McLarens Carlos Sainz.

Ferrari-talentet Charles Leclerc blev skuffende nummer 11, men han starter som nummer 14 søndag på grund af en straf for at komme i vejen for Daniil Kvyat under kvalifikationen.

I fredagens første træning tegnede det skidt for Magnussen, der som den eneste ikke fik registreret en tid på grund af batteriproblemer.

I anden træning kom der gang i Magnussens racer, men kun nok til at sætte næstdårligste tid blandt de 19 kørere, som fik registreret en tid.

Det heftige regnvejr over Spielberg i Østrig betød, at tredje træning blev aflyst, og lørdagens kvalifikation var også truet.

Efter en forsinkelse på 46 minutter faldt intensiteten i det østrigske regnvejr, og kørerne fik lov at drøne rundt på den 4,3 kilometer lange bane.

Dog med den vished, at regnvejret kunne tage til igen, og sigtbarheden ikke var optimal.

Magnussen satte hurtigt en af de bedste tider i Q1, men banen blev hurtigere og hurtigere, og danskeren sakkede bagud.

Efter et pitstop gav Magnussen det et skud mere og forbedrede sin tid, men han lå stadig i den tunge ende og risikerede at blive overhalet.

Heldigvis for danskeren kørte Antonio Giovinazzi fra Alfa Romeo af banen. Der blev viftet med rødt flag, Q1 blev standset, og Magnussen sneg sig videre som nummer 15.

Det blev også den endelige placering for Kevin Magnussen, som aldrig var i nærheden af at køre sig videre fra Q2.

Magnussen jagter sine første point i sæsonen, efter at han måtte udgå i sæsonens første grandprix, der ligeledes blev kørt i Østrig. Mercedes-køreren Valtteri Bottas fører samlet.

  • 775530512
    Regnvejret var heftigt og sigtbarheden ikke optimal for Formel 1-kørerne i Østrig. Foto: Mark Thompson/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen