Annonce
Sport

Major-succes kan sende Thorbjørn Olesen til Ryder Cup

Thorbjørn Olesen blev i sidste uge nummer tre i den stærkt besatte WGC-Bridgestone Invitational, hvilket bragte ham op som nummer 40 på verdensranglisten inden årets sidste majorturnering, PGA Championship. Foto: Andrew Yates/Reuters

Thorbjørn Olesen er i en position, hvor han med succes i PGA Championship kan spille sig tæt på Ryder Cup.

Det danske golfikon Thomas Bjørn har tre gange som spiller fejret Ryder Cup-triumfer, og i 2008 blev Søren Hansen den anden dansker på Europas hold.

Nu står landets aktuelt bedste spiller, Thorbjørn Olesen, med gode chancer for at blive den tredje.

Efter en række stærke præstationer i de seneste måneder er Olesen tæt på at nappe en direkte plads på holdet, der i slutningen af september i Paris møder USA i den prestigefyldte match.

Olesen kan for alvor spille sig tæt på det fornemme selskab med en god indsats i sæsonens sidste majorturnering, PGA Championship, der begynder torsdag.

- Han har fundet formen de seneste tre måneder med en turneringssejr og flere topplaceringer, så han banker på til Ryder Cup, siger Claus Mølholm, der er eliteansvarlig i Dansk Golf Union.

- Det ville være interessant at se ham spille Ryder Cup, for når han rammer sit bedste, kan han slå næsten alle i verden.

Olesen vandt i juni European Tour-turneringen Italian Open, og siden har han leveret flere top-10-placeringer. I sidste uge blev han nummer tre i den stærkt besatte WGC-Bridgestone Invitational.

Mølholm tror derfor på, at Olesen i denne uge kan begå karrierens bedste major-resultat og overgå sjettepladsen fra Masters i 2013.

- Kan han holde den nuværende form, er et top-5-resultat en mulighed. Men at gå efter sejren er nok skudt lidt for højt.

- Han har et fantastisk shortgame, og i weekenden puttede han godt eller lagde den næsten død ved hullet. Men det lange spil skal selvfølgelig også fungere, pointerer Mølholm.

Også Henrik Knudsen, der er kommentator på Viasat, spår Olesen gode muligheder i denne uge.

- Det er som om, at noget er klikket på plads, og hans høje niveau er blevet stabilt. Hans manager vil heller ikke have, at vi forstyrrer ham for meget, for han skal holde sig i zonen.

- Med hans evner skal han tro på sejren, men top-ti vil være et fantastisk resultat, også når han spiller for en Ryder Cup-plads, siger Knudsen.

Mandag avancerede Olesen til 40.-pladsen på verdensranglisten og på de to ranglister, hvorfra to gange fire Ryder Cup-pladser uddeles, er Olesen kun én placering fra en plads på Europa-holdet.

Glipper det, skal han håbe på at få et af de fire wildcards fra Europas kaptajn, landsmanden Thomas Bjørn.

- Det bedste vil være at kvalificere sig direkte, og det gør han formentlig, hvis han fortsætter formen. Så kan Bjørn ikke beskyldes for vennetjenester til en ven og landsmand, siger Henrik Knudsen.

- Det kan nemt komme til at se sådan ud, og det er en bagdel for Thorbjørn. Men der er fem vicekaptajner, som nok skal pege på Thorbjørn også, for som han spiller for tiden, vil han være til kæmpe gavn for holdet.

- I mine øjne kommer Thorbjørn helt sikkert med. For Thomas Bjørn har sagt, at han vil have formstærke spillere med, og på det seneste har kun Francesco Molinari vist bedre form end Thorbjørn, vurderer kommentatoren.

Olesen tager hul på første runde klokken 20.32 dansk tid. Thomas Bjørn skulle også have deltaget, men han måtte sende et sent afbud på grund af rygproblemer.

  • The 147th Open Championship
    Thorbjørn Olesen blev i sidste uge nummer tre i den stærkt besatte WGC-Bridgestone Invitational, hvilket bragte ham op som nummer 40 på verdensranglisten inden årets sidste majorturnering, PGA Championship. Foto: Andrew Yates/Reuters
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer