Annonce
Sport

Mikkel Bødker skød canadiske gæster i sænk

Den danske NHL-forward Mikkel Bødker leverede en opvisning og et hattrick mod Ottawa natten til søndag.

Der blev skudt med skarpt fra Mikkel Bødker, da Arizona Coyotes natten til søndag dansk tid tog imod den tidligere danskerklub Ottawa Senators i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Med et hattrick blev danskeren mildest talt afgørende i Arizonas 4-3-sejr, og han blev da også efterfølgende kåret til kampens bedste spiller.

Med de tre scoringer er Mikkel Bødker nu oppe på ni mål i denne sæson, og han indhenter dermed Frans Nielsen som den mest scorende dansker i verdens bedste hockeyliga.

Seks af Bødkers ni scoringer er i øvrigt sat ind mod Ottawa Senators, og Mikkel Bødker præsterede også et hattrick i 4-1-sejren over samme modstander den 24. oktober.

Danskeren var på pletten efter blot 38 sekunder denne gang, og efter en udligning fra gæsterne, scorede Mikkel Bødker igen 41 sekunder inde i anden periode.

I tredje periode gjorde danskeren det til 4-2, før Mark Stone reducerede til slutresultatet.

Arizona har trodset alle eksperters forventninger og er efter 23 kampe med 13 sejre til følge i den grad med i spillet om en plads i årets slutspil.

Frans Nielsen og New York Islanders hentede to vigtige point i kampen for at holde fast i en af de otte slutspilsbilletter i ligaens østrække.

På udebane mod Tampa Bay Lightning vandt Frans Nielsen og holdkammeraterne 3-2 efter have været bagud 2-0. Frans Nielsen lagde i tredje periode op til sejrsmålet, der blev scoret af New York Islanders kaptajn, John Tavares, efter en omgang klumpspil foran gæsternes mål.

Ligaens førerhold, Montreal Canadiens, med Lars Eller på holdkortet indkasserede et sjældent nederlag hjemme mod New Jersey Devils, som vandt 3-2 i overtid.

Canadierne var ellers foran 2-0, blandt andet takket være en assist fra Lars Eller ved 1-0-målet, men måtte forlade isen med kun ét point i en kamp, hvor der var lidt over 17 minutters istid til danskeren.

Med det ene point er Montreal stadig bedst i hele ligaen efter 18 sejre i 25 kampe.

Som den eneste af de fire danskere, der var i aktion i NHL natten til søndag, står Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets på nuværende tidspunkt i sæsonen ikke til at komme med i slutspillet.

Det må derfor ærgre Ehlers, at en god mulighed for at sætte to point på kontoen mod bundholdet Colorado Avalanche, blev spildt natten til søndag.

Winnipeg tabte 3-5 og er dermed to point fra den ottende plads i vestrækken, der giver adgang til ishockeyverdenens mest forjættede land.

Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne