Annonce
Sport

Norge smider point i jagten på første slutrunde i 24 år

Georgiske spillere jubler over udligningen mod Norge. Foto: Irakli Gedenidze/Reuters
Efter at have været foran ved pausen måtte Norge nøjes med 1-1 i EM-kvalifikationen ude mod Georgien.

Norges fodboldlandshold smed tirsdag point i jagten på en plads ved næste sommers EM-slutrunde i Tyskland.

Norge, der ikke har deltaget ved en slutrunde siden EM i 2000, måtte på udebane mod Georgien nøjes med 1-1 efter at have været foran 1-0 ved pausen.

Det var en streg i regningen efter en kamp, hvor Norge misbrugte mange store chancer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed har Ståle Solbakkens hold blot et point for to kampe i kvalifikationen ovenpå det indledende nederlag til Spanien for tre dage siden.

Spanien er klar favorit i gruppen, mens Norge og Skotland formentlig skal slås om andenpladsen, der også giver adgang til EM.

Skotland og Spanien mødes senere tirsdag aften.

Norge fik det uafgjorte resultat uden den skadede Erling Haaland, mens holdets anden Premier League-stjerne Martin Ødegaard derimod var på banen for at orkestrere den norske offensiv.

Georgien havde det første farlige angreb efter bare et minut, men ellers satte Norge sig på kampen. Det gav føring efter et kvarter.

Lige uden for feltet driblede den tidligere FC Midtjylland-profil Alexander Sørloth sig fri, og med et tørt hug sendte han bolden i mål fladt ved stolpen.

En norsk dobbeltchance burde senere i første halvleg have ført til 2-0, men skarpheden svigtede.

I den anden ende havde Napoli-stjernen Khvicha Kvaratskhelia muligheden for at udligne. Uden succes.

Georgien kom dog tættere og tættere på, og efter en time kom udligningen.

Georges Mikautadze løb fra et passivt norsk forsvar og udnyttede sin friløber til at skabe balance.

Så måtte Norge i offensiven, og det gav også flere store chancer.

Et kvarter før tid kom den største, da Sørloth først afsluttede, og på riposten misbrugte Ødegaard skammeligt.

Kort efter forsøgte Kvaratskhelia sig med et langskud, der var tæt på at sende Georgien i front.

Men Norge havde klart de største chancer, og det var en stor skuffelse, at udekampen blot gav et point.

Norge skal næste gang i aktion hjemme mod Skotland 17. juni.

/ritzau/

  • Uefa Euro 2024 Qualifiers - Group A - Georgia v Norway
    Georgiske spillere jubler over udligningen mod Norge. Foto: Irakli Gedenidze/Reuters
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

Annonce
Annonce
Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland