Annonce
Sport

Ny AGF-træner: Modgang har gjort AGF til et nemt offer

David Nielsen havde mandag første arbejdsdag som ny cheftræner for AGF på træningsanlægget ved Fredensvang i Aarhus. Foto: /ritzau/Ladefoged Joachim

David Nielsen kan allerede mærke, at AGF har oplevet meget modgang, siger han efter første træning i klubben.

Superligaklubben AGF fik lørdag David Nielsen som ny cheftræner, og den 40-årige nordjyde kan på trods af sine få dage i klubben allerede mærke, at klubben er mærket af mange år med svingende resultater.

Det siger cheftræneren efter sin første træning i klubben mandag.

- Det (AGF, red.) er et sted, hvor man godt kan mærke, at man har tabt rigtig meget. Der er ting, som ikke fungerer, og man er ikke så stærk som klub i forhold til pressen og i forhold til omgivelserne.

- Man bliver skudt på, når man taber, og det gør, at man mister selvtillid og arrogance. Det betyder, at man bliver et nemt offer, og AGF har længe været et nemt offer, siger David Nielsen.

AGF fyrede fredag aften Glen Riddersholm som cheftræner efter en 5-1-sejr over Helsingør.

Det fik flere spillere til at gå ud og kritisere ledelsen for fyringen af Riddersholm, da spillerne mente, at klubbens svingende resultater var spillernes skyld og ikke trænerens.

Men klubbens tilstand skræmmer ikke den temperamentsfulde træner - tværtimod. Han glæder sig til at påtage sig det store ansvar i den traditionsrige aarhusianske klub.

- Når vi kommer til at tabe fodboldkampe, så er det heldigvis mig, der er fodboldtræneren. Der er ikke nogen i jakkesæt, der kommer til at sætte taktikken eller skifte spillere ind.

- Det er mig, der er træneren, og det er mig, der står til ansvar for, om vi vinder, eller vi taber. Og så skal jeg gøre noget ved det, for så er det min skyld - det er mig, der styrer skuden, siger David Nielsen.

Klubbens administrerende direktør, Jacob Nielsen, har flere gange ytret sig i pressen, når det ikke er gået AGF's vej, og han har blandt andet været efter spillernes indsats i nogle af kampene.

David Nielsen har ikke noget imod, at Jacob Nielsen tidligere har ytret sig kritisk til pressen om spillernes indsats, da han mener, det er et udtryk for at ville vinde hver gang.

- Sker det, så er det min opgave at passe på spillerne. Så simpelt er det, siger han.

David Nielsen fortæller, at han allerede har haft konflikter med direktør Jacob Nielsen, og at der kommer mange flere i fremtiden.

- Det kommer til at eksplodere mellem Jacob og mig. Det ved I (pressen, red.) udmærket godt, og det er allerede sket. Bare så det er sagt. Men det er vejen frem. Sådan er det. Jeg er ikke bange for at have en, der udfordrer mig.

- Skal jeg blive dygtigere, så skal jeg udfordres hver dag. Han må gerne konfrontere og udfordre mig, men jeg kommer også til at konfrontere og udfordre ham, siger David Nielsen.

Spørgsmål: Så I har allerede været uenige om ting? - Ja, selvfølgelig har vi det, og det kommer vi til at være hver eneste dag fra nu af. Men det er det, der skal gøre klubben god. Er man bange for konflikt, så kommer der ingen udvikling.

David Nielsen kom til AGF fra et job som cheftræner i Lyngby. Hans kontrakt med AGF løber til 2020.

  • David Nielsen træner AGF
    David Nielsen havde mandag første arbejdsdag som ny cheftræner for AGF på træningsanlægget ved Fredensvang i Aarhus. Foto: /ritzau/Ladefoged Joachim
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld