Annonce
Sport

Ny dukkert til B.1921

Fjerde nederlag på stribe blev i lørdags en kendsgerning for B.1921?s Danmarksseriehold. Men spillemæssigt var der takter, der lover om bedre tider forude.

AVEDØRE En spand kold vand ramte B.1921-spillerne i ansigtet halvandet minut inde i anden halvleg.

Nykøbingenserne havde spillet godt. Der stod 1-1, og de havde netop lovet hinanden, at nu skulle de ud at fortsætte trykket. Så skulle det nok lykkedes.

Men der var altså kun spillet halvanden minut, da Avedøres store tunge midtbanestrateg, Thomas Frost, svingede hammeren og gjorde det til 2-1 med et rigtigt søndagsskud fra 25 meter.

- Da vi løb ud til anden halvleg, ville jeg have sat mit hus på, at vi ville vinde den kamp. Vi var ovenpå og havde haft en god halvlegssnak. Vi flyttede godt rundt med bolden, og vi vidste jo, at de ofte får problemer med luften til sidst, sukkede en skuffet træner Jens Olsen.

B.1921 forsøgte at hive sig op ved hårrødderne, og de genfandt faktisk også melodien fra første halvleg. Men dukkerten tyngede spillerne. Den slags koster på troen.

Flot spil - men få chancer

B.1921 havde bolden meget i den efterfølgende fase, men der manglede de afgørende ryk. Der var ingen, der satte sin direkte mand med en dribling eller tog et giftigt dybdeløb. Derfor blev det ved den nydelige boldbehandling, mens det for sjældent førte til åbne målchancer.

I det 70. minut lykkedes en af B.1921?erne dog med at komme forbi sin oppasser, og det kunne let være blevet afgørende. Joachim Pedersen rundede anfører Claus Clausen, og lige i det 21?eren skulle til at køre alene ind i feltet, blev han fældet af Clausen. Det blev kun takseret til gult kort. Det var et mørkegult af slagsen.

Fem minutter før tid fjernede nordsjællænderne den sidste tvivl om udfaldet. Jesper Jørgensen rykkede ind i banen fra venstre side og bankede bolden hårdt fladt i nettet til 3-1.

I overtiden reducerede Joachim Pedersen til 2-3. Han headede et indlæg i mål efter indlæg fra Mikkel Kalum. Den 18-årige kantspiller spillede en god kamp og kronede altså sin indsats med den målgivende aflevering.

Bolderobreren Jakob Bringe Hansen og midterforsvareren Mads Ibenfeldt leverede også gode præstationer.

Mønsterangreb til 1-1

Ibenfeldt havde kampens første to chancer ved stillingen 0-0. Det var hovedstød efter dødbolde i kampens første halve time, hvor Avedøre ikke bød på noget. Netop som de 30 minutter blev rundet, kom Avedøre på 1-0. Målmand Jesper Andreasen boksede et hjørnespark væk, men Brian Rasmussen kom på bolden og hamrede den op i målhjørnet. Et flot mål.

B.1921 udlignede kort før pausen på et mønsterangreb. Michael Pedersen og Joachim Pedersen kombinerede på midten af banen. Joachim Pedersen slog bolden over i venstre side til Bartosz Zych, der prompte slog den over i højre, hvor Mikkel Kalum headede den skråt bagud til Michael Pedersen. Alliance-kreatøren svingede højre-poten og satte den sikkert i nettet.

Men den positive ånd fra den flotte scoring lige før pausen forduftede som nævnt, da store, tunge Thomas Frost scorede på et langskud i begyndelsen af anden halvleg.

- Vi er et bundhold. Vi har ikke marginalerne for tiden, og det er jo det, der kendetegner bundhold. Men vi prøver at bygge videre på det positive spil, sagde Årstalsklubbens træner, Jens Olsen.

B.1921 ligger nu nummer 12 i Danmarksserien. I næste uge får ?de blå? besøg af Herfølges andethold, der ligger nummer 14.




Annonce
Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Annonce
Annonce
Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt