Annonce
Sport

Politiet sigter 23-årig for angreb på Jens Stages lejlighed

Det var i denne ejendom i Eckersbergsgade i Aarhus, hvor der natten til søndag udbrød en mindre brand. Lejligheden tilhører FCK-spilleren Jens Stage. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

En 23-årig mand er anholdt og sigtet for brandstiftelse på fodboldspilleren Jens Stages lejlighed i Aarhus.

Østjyllands Politi har anholdt og sigtet en 23-årig mand fra Aarhus i sag om hærværk og forsøg på brandstiftelse i fodboldspilleren Jens Stages lejlighed i det centrale Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelsen fandt sted tirsdag formiddag, oplyser politiinspektør Brian Olsen.

- Det er en sag, vi tager meget alvorligt, og vi iværksatte meget hurtigt en række efterforskningstiltag. Det ledte os på sporet af den 23-årige, som omkring klokken ni blev anholdt på sin bopæl.

- Vi kan ikke udelukke, at der er flere gerningsmænd, og vi fortsætter selvfølgelig vores efterforskning, siger han i pressemeddelelsen.

Den anholdte person fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 08.30, og anklagemyndigheden vil anmode om, at grundlovsforhøret holdes for lukkede døre.

Følger retten den anmodning, må tilhørere kun høre sigtelsen og udfaldet af grundlovsforhøret. Mandens forklaring og politiets beviser mod ham holdes således skjult. Det sker af hensyn til den videre efterforskning.

Den 23-årige sigtes for brandstiftelse, for to tilfælde af trusler og for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed.

En eller flere personer smed natten til søndag omkring klokken 02.00 en genstand gennem ruden på en lejlighed i Eckersbergsgade i Aarhus, og der opstod en mindre brandskade, inden ilden gik ud. Ifølge AGF og FC København var der tale om Jens Stages lejlighed.

Fodboldspilleren skiftede fra netop AGF til FC København tidligere i juli.

Den 22-årige arbejdsmaskine nød inden sit skifte til FCK stor anerkendelse hos fans af AGF, da Stage er vokset op i Aarhus og erklæret fan af klubben, som han spillede for.

Jakob Christiansen, der er pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, vil ikke sige, om den anholdte mand har tilknytning til fodboldmiljøet.

- Det kommenterer vi ikke på. Vi har ikke yderligere oplysninger nu, siger han til Ritzau.

På fredag mødes netop FC København og AGF i Superligaens anden spillerunde.

Pressemeddelelsen på politiets hjemmeside
  • Jens Stages lejlighed i Aarhus er udsat for hærværk
    Det var i denne ejendom i Eckersbergsgade i Aarhus, hvor der natten til søndag udbrød en mindre brand. Lejligheden tilhører FCK-spilleren Jens Stage. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland