Annonce
Sport

Presset ligger på Fredericia

Team Sydhavsøernes Martin Vilstrup skal levere en storkamp, hvis lollikkerne skal have noget med hjem fra aftenens topbrag i Fredericia. Foto: Claus Hansen

Sydhavstræner klar i spyttet før topkamp torsdag aften.

maribo - Vi tager til Fredericia med stor tro på tingene og overlader alt preset til dem, siger assisterende træner i Team Sydhavsøerne, Nick Szwiec, før aftenens topbrag i Fredericia.

Kigger man på tabellen inden kampen, ligger Team Sydhavsøerne nummer to i 1. division, mens Fredericia indtager fjerdepladsen.

Men tager man de to klubbers ambitionsniveau i betragtning, så er det en kamp, hjemmeholdet under ingen omstændigheder kan tåle at tabe, hvis de vil fastholde den Liga-kurs, som alle omkring den ambitiøse klub nærmest betegner som et must i denne sæson.

Nemlig at oprykningen til landets bedste række skal sikres ved en førsteplads i 1. division. Fæstningsbyen har tabt de seneste to kampe, og et nyt nederlag vil forøge afstanden til rækkens førerhold Tønder med seks points, og det kan blive svært at indhente.

Vi er ikke presset

Fredericia-træner Jesper Houmark ser dog ikke sådan på det.

- Sæsonen defineres ikke af, om vi vinder eller taber i aften. Der er mange kampe endnu, og internt har vi en top 3-placering som målsætning, så den holder vi os til. Det er kun alle andre, der gerne vil gøre os til den store favorit, nedtoner Jesper Houmark, der dog medgiver:

- Men det er da klart, at med nederlag i aften så bliver der længere op til førstepladsen.

Han har inden sæsonstart været på indkøb flere steder, og bl.a. hentet de to Tønder-profiler Kristian Stoklund og Rune Schrøder, mens en anden tidligere Liga-spiller, Nicolai Mehl, er kommet hjem fra et ophold i norsk håndbold. Det er således en trup på 14 spillere af særdeles høj kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange tilskuere

Læg dertil at klubben har 1. divisions suverænt højeste tilskuergennemsnit på omkring 2.000 til hver eneste hjemmekamp, der kan gøre livet surt for enhver modstander.

Men Sydhavstræner Nick Szwiec glæder sig til den store udfordring i en fyldt og nyrenoveret thansen Arena.

- Det bliver pisse fedt. Jeg tror på, vi kan drille dem, lyder spådommen fra Nick Szwiec, der slet ikke sporer nervøsitet blandt sine spillere.

- De er fuldstændig rolige og glæder sig bare til kampen, og stemningen er rigtig god, beretter Nick Szwiec, der har ungseniorne Lauritz Léger og Rasmus Maj med i bussen til Fredericia, mens Marc Trolle spiller på andetholdet i dagens udekamp mod FIF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedre kollektiv

Nick Szwiec håber, at Team Sydhavsøernes bedre sammenspil, i kraft af at de har spillet sammen i længere tid, kan blive en fordel mod Fredericia.

- Jeg ser ikke Fredericia som særlig godt sammenspillet. De lever meget på enmandspræstationer, og kan vi ramme dem på det kollektive spil og løbe nogle kontraer, så har vi nøglen til sejr, mener Nick Szwiec, der selvfølgelig også håber, at keeper Nicolai Frejlev har en stor aften i målet.

Team Sydhavsøerne sender en hel busfuld supportere og partnere til Fredericia i aften, hvor de skal forsøge at overdøve hjemmeholdets mange fans. Kampen kan også følges direkte på Radio Sydhavsøerne fra kl. 19:30.

  • Team Sydhavsøernes Martin Vilstrup skal levere en storkamp, hvis lollikkerne skal have noget med hjem fra aftenens topbrag i Fredericia. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld