Annonce
Sport

Sara Slott: Jeg kan bide skeer med de bedste i Rio

Sara Slott Petersen tror på sig selv, før hun natten til tirsdag skal i aktion ved OL i 400 meter hækkeløb.

For første gang i flere år har Danmark i Rio mulighed for at vinde en OL-medalje i atletik.

Kun seks gange i historien er det lykkedes at rejse hjem med metal fra OL. Sidst det skete, var i Athen for 12 år siden, hvor Wilson Kipketer og Joachim B. Olsen hentede medaljer i 800 meter løb og kuglestød.

Hækkeløberen Sara Slott Petersen kan måske blive den næste i rækken.

Natten til tirsdag klokken 2.30 tager hun sammen med Stina Troest hul på konkurrencen i 400 meter hæk.

- Hvis mine konkurrenter ikke kommer med mere, end det de har vist gennem sæsonen, så kan jeg godt bide skeer med dem.

- Der er altid nogen, der finder noget ekstraordinært frem, og jeg håber, at det er mig, siger Sara Slott Petersen.

Hun satte sin personlige rekord på 53,99 sekunder sidste år. I 2016 er der på verdensplan blot sat fem tider under Sara Slott Petersens rekord, og det vidner om, at hun har niveauet til lege med.

Selv om danskeren på grund af sygdom og en skade i baglåret er kommet sent i gang med 2016-sæsonen, så kan der vente en personlig rekord i Rio.

- Det tænker jeg.

- Det har hele tiden været en udfordring at få kroppen med, og det har jeg fået nu, siger hun.

- Det er ikke en drømmeoptakt, jeg har fået, men til gengæld er der nogle af konkurrenterne, der er røget ind skader her de sidste uger op til OL. Så det går nok lige op, siger aarhusianeren.

Sara Slott Petersen stiller op i Rio med nogenlunde ro i maven, da hun for en måned siden skabte et resultat, der vil blive stående til tid og evighed. I Amsterdam vandt hun EM-guld.

- Jeg var seedet et og gjorde bare, hvad jeg skulle.

- Men nu kan jeg sætte hak ved, at jeg har klaret at vinde under pres, hvilket betyder en hel del for mig, siger hun.

For et års tid siden havde Sara Slott Petersen svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Hun luftede endda tanker om at stoppe efter OL i Rio.

Men så udviklede hun sig pludselig med raketfart og blev nummer fire i VM-finalen og senere europamester. Tankerne om et stop er helt forduftet i dag.

- Jeg føler, at jeg har et par sæsoner mere i mig. Der er ingen grund til at stoppe, når man er kommet herop. Det har taget 13 år, og så vil det være dumt at stoppe.

- Så længe jeg kan være med på det her niveau, så er det sjovt. Nu kan det også løbe rundt økonomisk, og det er blevet et job - og det er et ret sjovt job, siger hun.

Om hun fortsat er med om fire år, når der er OL i Tokyo, har hun svært ved at svare på.

- Lige nu synes jeg, at det virker langt væk. Men fortsætter jeg i to år endnu, og det bare kører, så er der jo pludselig kun to år til Tokyo, og så ved man aldrig, siger Sara Slott Petersen.

Den danske atletikstjerne løber sit indledende heat i 400 meter hæk natten til tirsdag, hvor også Stina Troest skal i aktion. Semifinalerne foregår natten til onsdag, mens der er finale natten til fredag.

Sara Slott Petersen blev nummer 19 ved OL for fire år siden i London.

Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer