Annonce
Sport

Sene mål slutter Evertons sejrstørke

Demarai Gray blev matchvinder for Everton. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Med to mål i kampens sidste kvarter vandt Everton 2-1 over Arsenal i Premier League.

Efter næsten to en halv måned uden sejre kunne Everton-spillerne mandag igen hæve armene i triumf.

Her sluttede en lang sejrstørke for Liverpool-klubben, da Arsenal efter to sene mål blev slået med 2-1. Demarai Gray blev den store helt for Everton med sit mål i kampens tillægstid.

Otte kampe i træk nåede Everton at spille uden at vinde. Med mandagens tre point hopper holdet op på 12.-pladsen med 18 point i alt.

Arsenal har nu tabt to kampe i træk og tre af de seneste fire i Premier League. Det efterlader London-klubben på tabellens syvendeplads med 23 point.

Det er ikke gået godt for Everton på det seneste, og det kom også til udtryk i mandagens kamp. For at vise sin utilfredshed med klubbens ledelse forlod en gruppe fans stadion i 27. minut.

Tidspunktet var ikke tilfældet. Everton er i gang med sin 27. sæson i træk, hvor der ikke er kommet et nyt trofæ i pokalskabet.

Inde på grønsværen kom der for alvor gang i kampen i de sidste minutter af første halvleg.

Her headede Richarlison bolden i mål til 1-0 for hjemmeholdet. Men jublen på Goodison Park fortog sig hurtigt. Et VAR-tjek førte nemlig til en offsidekendelse, og så forblev det 0-0.

Men kun for en kort bemærkning. Blot små to minutter senere lå bolden således i nettet i den anden ende. Kieran Tierney sendte et indlæg ind i feltet, som Martin Ødegaard med indersiden vinklede i kassen.

Et lille kvarter inde i anden halvleg sendte Richarlison igen bolden i mål, men også denne gang måtte brasilianeren se sin scoring annulleret for offside.

Men tredje gang blev altså lykkens gang for Everton-profilen. Med lidt over ti minutter tilbage af den ordinære spilletid bankede Demarai Gray bolden på overliggeren. Den røg ud til Richarlison, som med hovedet for tredje gang i kampen sendte bolden i mål.

Denne gang talte scoringen, og så lugtede Everton blod. Arsenal vågnede også op, og med en håndfuld minutter tilbage headede Eddie Nketiah bolden på stolpen.

Men det blev altså Everton, der endte med en forløsende sejr. I tillægstidens andet minut trykkede Demarai Gray igen af fra distancen. Denne gang ramte bolden stolpen, men endte i nettet, og så eksploderede Goodison Park i jubel.

  • FBL-ENG-PR-EVERTON-ARSENAL
    Demarai Gray blev matchvinder for Everton. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland