Annonce
Sport

Simon Makienok brød måltørke: Vil bygge videre på det

Simon Makienok kom i sommer hjem til AC Horsens efter et ophold i St. Pauli. Søndag scorede han sit første mål for superligaklubben. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Simon Makienok har fået blod på tanden, efter at han endelig fik scoret sit første mål for AC Horsens.

Simon Makienok scorede søndag på sin første boldberøring, efter at AC Horsens-angriberen blev skiftet ind mod Lyngby efter en time.

Det skaffede holdet 1-1 og et vigtigt point i Superligaens bundstrid.

Den 32-årige angriber havde ikke fået bolden mål i sine første 13 kampe for holdet, og scoringen lunede derfor ekstra meget for den tidligere Brøndby-bomber, der har fået blod på tanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var skønt og tilfredsstillende. Det var vigtigt for mig, men det var også vigtigt at få et point med hjem.

- Det har ventet længe på sig, og der er stadig meget at arbejde med, men jeg håber, at målet kan hjælpe mig til, at jeg kan blive mere afgørende ved at være mere målfarlig og hjælpe holdet, siger Simon Makienok efter kampen mod Lyngby.

Simon Makienok vendte hjem til Superligaen i sommer, efter at han i 2014 forlod Brøndby til fordel for Palermo i Italien.

Siden har angriberen tørnet ud for klubber i England, Holland og Tyskland.

32-årige Makienok peger på, at han har haft brug for tid til at føle sig til rette i Horsens.

- Jeg har selvfølgelig ventet lidt mere på det, end jeg havde håbet på. Jeg har kæmpet med at falde til og komme ind på holdet. Det er ting, som det kræver for at score mål og være farlig som angriber, siger Horsens-spilleren.

Simon Makienoks cheftræner, Jens Berthel Askou, glæder sig også over, at angriberen endelig fik hul på bylden.

- Vi havde håbet, at det var sket lidt før, men nu skete det i stedet for på et fantastisk tidspunkt. Så det er super glædeligt for ham og os, siger Horsens-træneren.

Jens Berthel Askou håber, at scoringen ikke var en enlig svale.

- Han har arbejdet hårdt på at komme i en bedre forfatning efter et hakkende efterår med en del skader og nogle småting. Nu har han knoklet, og det gav pote mod Lyngby. Forhåbentligt får vi endnu mere udbytte ud af ham, siger Horsens-træneren.

Simon Makienok har kontraktudløb med Horsens til sommer, men det er ikke noget, som angriberen bruger særlig meget krudt på.

- Jeg fokuserer ikke på fremtiden lige nu. Hverken om jeg skal blive, eller om jeg skal finde noget andet. Jeg har fokuseret på at komme i god form, gøre det godt til træning og vise trænerne, at jeg skal spille.

- Jeg har stået i en lignende situation tidligere, hvor jeg ikke havde min fremtid på plads. Jeg lever fint i det, og jeg kan sagtens fokusere og gøre mit bedste, selv om jeg ikke ved, hvad der sker til sommer, siger Horsens-angriberen.

Der resterer ti kampe i sæsonen for Horsens, der har syv point ned til nedrykningsstregen i Superligaen.

/ritzau/

  • Superliga Lyngby Boldklub - AC Horsens
    Simon Makienok kom i sommer hjem til AC Horsens efter et ophold i St. Pauli. Søndag scorede han sit første mål for superligaklubben. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
Sport

NFH i problemer: Esbjerg trækker fra

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning