Annonce
Sport

Sønderjyske napper sidste slutspilsplads med sen scoring

Ribe-Esbjerg kunne lørdag se Sønderjyske stjæle vestjydernes billet til slutspillet i Herre Håndbold Ligaen med en scoring i sidste sekund. Dette billede stammer fra en tidligere Ribe-Esbjerg-kamp. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En scoring i sidste sekund sikrede Sønderjyske den sidste ledige plads i slutspillet i herrernes håndboldliga.

Sønderjyskes håndboldherrer er klar til slutspillet i Herre Håndbold Ligaen.

Det står klart, efter at den sidste runde i grundspillet lørdag blev afviklet.

Inden runden var syv af de otte slutspilsdeltagere allerede på plads, men tabellens ottendeplads - den nederste placering, der indløste en slutspilsbillet - var på spil.

Ribe-Esbjerg og Sønderjyske var de to bejlere, og her endte sønderjyderne altså med at trække det længste strå efter noget af et drama.

Sønderjyske spillede sig således videre, da Oliver Nøddesbo Eggert, som tiden udløb mod TTH Holstebro, udlignede til kampens slutresultat 30-30.

Det ene point gjorde, at holdet endte á point med Ribe-Esbjerg, der lørdag tabte 28-32 til GOG, men Sønderjyske går videre med en bedre samlet målscore.

Lørdag blev det også afgjort, hvem der skulle ende på førstepladsen i grundspillet. Her var der også to hold om buddet - Aalborg Håndbold og GOG.

Nordjyderne, der inden runden var et point foran fynboerne, sluttede øverst efter en sejr over KIF Kolding med cifrene 28-25. Begge hold indleder slutspillet med to point på kontoen i hver deres pulje.

De otte hold, der skal spille om medaljerne, er Aalborg Håndbold, GOG, Bjerringbro-Silkeborg, TTH Holstebro, Skjern Håndbold, Skanderborg Håndbold, Århus Håndbold og Sønderjyske.

Sønderjyske kom godt fra start ude mod TTH. Men som pausen nærmede sig, gjorde hjemmeholdet det samme på måltavlen, og TTH overhalede til sidst, så stillingen efter de første 30 minutter var 13-12 i TTH's favør.

Hjemmeholdet indledte anden halvleg med at udbygge sin føring, og det så ud, som om Sønderjyske ville ende med en lang næse i duellen med Ribe-Esbjerg om den sidste slutspilsbillet.

Men så indledte sønderjyderne deres comeback, og ved stillingen 24-24 stod det igen lige. TTH svarede tilbage ved at bringe forskellen op på to mål, men til allersidst fik Sønderjyske altså kæmpet det vitale ene point i hus.

Ribe-Esbjerg var i kampen mod GOG aldrig i nærheden af at vinde. Vestjyderne skulle derfor sætte deres lid til, at Sønderjyske også tabte.

Det skete som bekendt ikke, og Ribe-Esbjerg-spillerne, hvis kamp sluttede et par minutter før Sønderjyskes, kunne på et fjernsyn på sidelinjen se sønderjyderne tage slutspilspladsen med Oliver Nøddesbo Eggerts sene scoring.

  • Final4 semifinale Team Tvis Holstebro - Ribe Esbjerg
    Ribe-Esbjerg kunne lørdag se Sønderjyske stjæle vestjydernes billet til slutspillet i Herre Håndbold Ligaen med en scoring i sidste sekund. Dette billede stammer fra en tidligere Ribe-Esbjerg-kamp. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld