Annonce
Sport

Spansk ligapræsident kræver PSG smidt ud af CL

Ligapræsidenten i Primera Division, Javier Tebas, er godt træt af både Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) samt franske Paris Saint-Germain. Foto: Roslan Rahman/Ritzau Scanpix

Den spanske ligapræsident mener, at Uefa bør idømme Paris Saint-Germain CL-karantæne efter FFP-brud.

Paris Saint Germain bør smides ud af Champions League og idømmes en karantæne fra turneringen i mindst en sæson.

Det mener præsidenten for Primera Division, Javier Tebas.

Den spanske ligapræsident langer ud efter både Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) samt PSG omkring emnet Financial Fairplay (FFP)

- For to år siden snakkede vi og beklagede os over snyd, og der burde allerede være gjort noget.

- Football Leaks har vist, at Uefa ikke har gjort det, der burde gøres, og med den information, vi har nu, så bør der sanktioneres over for klubber.

- PSG burde blive smidt ud af Champions League i mindst en sæson for de gentagne eksempler (på snyd, red.), siger Javier Tebas i forbindelse med en fodboldkonference i Miami ifølge AFP.

I september meddelte Uefa, at forbundet havde sendt efterforskningen af PSG videre til det sidste led i Uefa-systemet.

Disse undersøgelser omhandler megahandlen, da PSG i 2017 frikøbte stjernespilleren Neymar i FC Barcelona.

Dengang betalte PSG 222 millioner euro (cirka 1,65 milliarder kroner) for brasilianeren, og Primera Division afviste at fungere som mellemled, da ligaforeningen mente, at handlen stred mod FFP.

Senest er det så blevet beskrevet, at Gianni Infantino, der er præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), som generalsekretær i Uefa i 2014 indgik en hemmelig aftale med PSG samt Manchester City.

Det er kommet frem via afsløringer fra whistleblowerplatformen Football Leaks.

Dengang i 2014 blev det aftalt mellem klubberne og Infantino, at de hver slap med at betale 150 millioner kroner for at bryde FFP-reglerne.

Dermed undgik begge klubber at blive udelukket fra de europæiske turneringer.

Alt imens blev andre klubber som eksempelvis Galatasaray og Røde Stjerne udelukket for at bryde reglerne.

PSG og City har hovedrige ejere fra henholdsvis Qatar og Abu Dhabi.

Siden købet af Neymar har PSG også købt teenagefænomenet Kylian Mbappé i Monaco.

Han blev hentet på en lejeaftale i en sæson, inden PSG betalte 180 millioner euro (cirka 1,3 millioner kroner) for en permanent aftale.

Grundtanken i FFP-reglerne er, at klubberne ikke må bruge flere penge, end de tjener, og derfor kan astronomiske spillerindkøb være vanskelige at retfærdiggøre i et regnskab.

Fra 2016 til 2018 må klubber i den treårige periode have en samlet gæld på 30 millioner euro. Fra 2013 til 2015 var beløbet 45 millioner euro.

Uefa har endnu ikke iværksat undersøgelser af Manchester City.

  • FILES-FBL-EUR-C1-FRA-PSG-ESP-TEBAS
    Ligapræsidenten i Primera Division, Javier Tebas, er godt træt af både Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) samt franske Paris Saint-Germain. Foto: Roslan Rahman/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Stiller op i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes