Annonce
Sport

Stephan Hansen nåede ottendedelsfinalen ved VM

Stephan Hansen havnede på en delt niendeplads i den individuelle konkurrence på compound ved VM i USA. Foto: world archery

Den tidligere verdensmester tabte med et enkelt point til mexicaner.

YANKTON Stephan Hansen, Nykøbing F. Bueskyttelaug, er færdig ved verdensmesterskaberne i bueskydning, der i denne uge afvikles i Yankton i staten South Dakota, USA.

Den forhenværende individuelle verdensmester på compound-buen røg ud i ottendedelsfinalen efter en meget tæt afgørelse på de yderste marginaler.

Efter en 12. plads i kvalifikationen tirsdag indledte Stephan Hansen konkurrencen i anden runde, hvilket svarer til en 1/24-finale.

Her vandt danskeren forholdsvis sikkert med 148-145 over Sil Pater, Holland, hvorefter ventede en gyser i sekstendesfinalen mod Antonio Hidalgo, Mexico.

De to duellanter stod fuldstændig lige efter 15 pile med stillingen 145-145, hvorefter dysten skulle afgøres i en shoot-off med en enkelt pil til hver.

Skarp Stephan

Her var Stephan Hansen skarpest med en 10'er, mens Hidalgo måtte nøjes med en 9'er.

Endnu en mexicaner ventede i ottendedelsfinalen, nemlig Miguel Becerra, og her kom Stephan Hansen til kort - med mindst mulig margin. Becerra vandt 147-146.

Det blev dermed endestationen på en delt niendeplads for Stephan Hansen, der forbedrede sin delte 33. plads fra det forrige VM i Holland i 2019, men som dog havde sat næsen op efter en podieplacering i år.

- Men efter de svære vejrforhold kan jeg kun være tilfreds med min skydning, selv om resultatet selvfølgelig kunne være bedre.

- Ved VM er det kun de bedste, der kommer til ottendedelsfinalen, hvor alt kan ske, og denne gang tabte jeg, sagde Stephan Hansen.

Kun fire fra top-10 i kvalifikationen er med i kvartfinalerne. Heriblandt det unge danske talent, Mathias Fullerton, Lyngby, der møder Jean Philippe Boulch, Frnakrig, om en plads i semifinalen.

Stephan Hansen skal fredag skyde endnu nogle omgange uden for VM-konkurrencen, idet han er med i finaleskydningen om nogle få pladser til World Games i USA næste år.

  • Stephan Hansen havnede på en delt niendeplads i den individuelle konkurrence på compound ved VM i USA. Foto: world archery
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O Madsen bekræfter: Stiller op i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes