Annonce
Sport

Ny fodboldmyndighed skal indskrænke engelske klubbers frihed

Sheikh Jassim Bin Hamad Al Thani fra Qatar er en af dem, der angiveligt har forsøgt at købe storklubben Manchester United. (Arkivfoto). Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix

Regeringen i Storbritannien vil oprette en myndighed, som får mandat til at regulere engelske klubbers ageren.

Premier League er verdens rigeste og mest sete fodboldliga, men engelsk fodbold bevæger sig på kanten af et skråplan på flere fronter, mener regeringen i Storbritannien.

Derfor ønsker den at oprette en myndighed med mandat til at regulere engelsk fodbold, herunder klubbernes handlefrihed på flere områder.

Det fremgår af et udkast til et dokument, som er blevet frigivet af den britiske regering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet er i hovedtræk at kunne regulere, hvilke ejeres hænder klubberne kan ende på, at blokere for klubbers eventuelle forsøg på at slutte sig til udbryderligaer samt sikre en økonomisk bæredygtighed, som skal forplante sig ned gennem hele det professionelle fodboldsystem i landet.

Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, siger, at forslaget vil "beskytte vores smukke sport for fremtidens generationer".

- Trods sportens succeser både herhjemme og i udlandet ved vi, at der er store udfordringer, som truer både store og små klubber, siger han.

- De nye og modige planer flytter fansene tilbage i hjertet af fodbold og beskytter den rige historie og de mange traditioner, som vores elskede klubber står for.

Arbejdet med at komme frem til forslaget har stået på siden 2021 og er sket i tæt samarbejde med diverse fanorganisationer. Det blev sat i gang af den daværende sportsminister Tracey Crouch.

Regeringen og fans har udtrykt bekymring for fodboldens fremtid i landet, og arbejdet blev sat i gang på bagkant af seks storklubbers forsøg på at blive del af en eksklusiv udbryderliga samt den kontroversielle saudiarabiske overtagelse af Newcastle United.

Den uafhængige myndighed, som regeringen foreslår, skal stå for at give fodboldklubber licens til at operere, sanktionere dem efter behov og godkende køb af klubber.

Altså vil myndigheden også få mandat til at afvise aspirerende klubkøbere.

Det sker, efter at debatten om folk fra især Mellemøsten, der kritiseres for at "sportswashe" deres omdømme med kæmpe sportsinvesteringer, er tiltaget.

Manchester City ejes af en investeringsfond fra Abu Dhabi, Newcastle blev i 2021 købt af en saudiarabisk investeringsfond, som er ejet af den saudiske kongefamilie, mens der er rygter om et muligt kommende qatarsk ejerskab af Manchester United.

Premier League-ledelsen har anerkendt behovet for forandring i engelsk fodbold, men har udtrykt skepsis over for oprettelsen af en fodboldmyndighed. Det Engelske Fodboldforbund (FA) er positivt stemt over for tiltaget.

Sagen er nemlig den, at mens Premier League er verdens uden sidestykke største kommercielle succes som national fodboldliga, er den enorme økonomiske vækst ikke sivet ned gennem rækkerne.

Siden oprettelsen af Premier League i 1992 har 64 engelske klubber været sat under administration grundet økonomisk uføre.

Den nye myndighed skal være med til at sikre, at klubberne fra øverste niveau ned til National League, som er femtehøjeste niveau, opnår større bæredygtighed.

Hvorvidt der er lovgrundlag for at indskrænke eksempelvis Premier League-klubbernes handlefrihed, som udkastet foreslår, vides ikke på nuværende tidspunkt.

/ritzau/Reuters/AFP

  • FILES-QATAR-ENG-FBL-MAN UTD
    Sheikh Jassim Bin Hamad Al Thani fra Qatar er en af dem, der angiveligt har forsøgt at købe storklubben Manchester United. (Arkivfoto). Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud