Annonce
Sport

U21-holdet skal finde storspillet frem igen ved EM

Jesper Lindstrøm (nummer to fra højre) og de øvrige danske U21-spillere har holdt humøret højt trods to måneders pause fra EM-slutrunden, som genoptages med mandagens kvartfinale mod Tyskland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det danske U21-landshold har efter to måneders pause fra EM fokus på at tage storformen fra gruppespillet med sig ind i kvartfinalen mod Tyskland.

Sprudlende fodbold. Tre kampe. Tre sejre. Ikke et eneste indkasseret mål. 6-0 i målscore.

Det er status for det danske U21-hold efter EM-gruppespillet i marts, og storspillet førte til avancement til kvartfinalen mod Tyskland.

Men det stormøde måtte vente to måneder. For denne U21-slutrunde er anderledes arrangeret end de foregående med en indlagt pause.

Derfor skal landstræner Albert Capellas genskabe præstationerne fra de indledende sejre over Frankrig, Island og Rusland.

- Jeg prøver altid at finde fordelene. Jeg er ikke en mand, der leder efter undskyldninger.

- Jeg laver ikke reglerne, jeg må acceptere dem og lede efter fordelene ved det. Mit hold er meget stabilt, og de er altid koncentrerede både på og uden for banen, siger Capellas.

Han mener, at det kan vise sig slet ikke at være en dansk ulempe.

- Holdet er i stand til at fokusere meget hurtigt på opgaven, og det kan være en fordel for os, da jeg ikke ved, om de andre hold vil være lige så dygtige til det, siger Capellas.

Danmark går ind som undertippet mod tyskerne. Men kan Danmark overraske og vinde den og to kampe mere, står holdet med EM-guldet.

- Lige nu tænker vi kun på at slå Tyskland, og hvis vi kan vinde den, så tager vi den næste. Hvis vi kan præstere på vores højeste niveau, så kan vi måske også vinde den tredje kamp (finalen).

- Men vi har en regel om at tage en kamp ad gangen. Det er nemmere at have et kortsigtet mål end at tænke for langt, siger Capellas.

Victor Nelsson, U21-holdets anfører, beretter om højt humør i truppen og forventer, at spillerne hurtigt finder sammen igen på banen.

- Der er en masse ting, vi kan tage med til kampen mod Tyskland og føre det momentum, vi har som hold, videre, fordi det må man sige, vi havde i gruppespillet.

- Jeg tror, det vigtigste er, at vi som hold rider videre på den bølge, vi startede i gruppespillet og forsøger at slå Tyskland, siger Nelsson.

Det gode gruppespil og især sejren over Frankrig giver tro på, at Danmark kan slå de bedste hold.

- Kampen mod Frankrig viste meget godt, hvordan vi er som hold; modne og meget disciplinerede.

- Vi skal ikke bruge ret mange muligheder for at score mål, og vi stod godt. Sejren over Frankrig giver mod på mere, siger anføreren.

Jesper Lindstrøm, der efter gruppespillet tog hjem og vandt DM-guld med Brøndby, tager masser af selvtillid med sig ind i EM-fortsættelsen.

- 100 procent. Det er altid dejligt at vinde et mesterskab. Det er en kæmpe oplevelse. Det er et kæmpe selvtillidsboost at tage med ind i U21-lejren.

- Der er lidt mere tro på tingene. Det viser, at alt det, jeg og vi i Brøndby har gjort hele sæsonen, har været godt, og det kan jeg tage med her, siger Lindstrøm.

Nu skal hele det danske hold bare finde den samme spilleglæde og form som i marts.

- Det er lidt underligt, det der med at vi har været hjemme og så skal tilbage til EM igen, men vi er godt forberedte.

- Vi kan sagtens tage det, vi lavede i gruppespillet, med, hvor vi ikke lukkede nogen mål ind og vandt alle tre kampe, lyder det fra Lindstrøm.

Danmarks kamp mod Tyskland fløjtes i gang mandag klokken 21.

  • U21-landsholdet træner før EM-slutspil
    Jesper Lindstrøm (nummer to fra højre) og de øvrige danske U21-spillere har holdt humøret højt trods to måneders pause fra EM-slutrunden, som genoptages med mandagens kvartfinale mod Tyskland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet