Annonce
Sport

Ungt kuld vil trodse presset og løfte arven på sin egen måde

35-årige Mikkel Hansen har under VM taget blandt andre 22-årige Simon Pytlick under sine vinger, og sidstnævnte ligner mere og mere en spiller, der skal være et af Danmarks farligste våben i bagkæden i årene fremover. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Flere unge profiler buldrer ind på landsholdet, og garvede Niklas Landin er uden bekymringer for fremtiden.

Flere store profiler fra det seneste årtis danske håndbolddominans har sagt farvel til landsholdet, og på et tidspunkt forsvinder også nogle af de allerstørste.

Mikkel Hansen, Rasmus Lauge og Niklas Landin har været bærende stjerner, når håndboldherrerne har vundet medaljer til Danmark, men heller ikke de holder evigt.

Og når de stopper i rødt og hvidt, vil det ikke gå ubemærket hen i truppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forhåbentlig går der nogle år endnu, men der kommer selvfølgelig til at opstå et pres på os andre, når de forsvinder, for så har vi ikke dem at læne os op ad længere, siger Emil Jakobsen.

Selv er den 25-årige fløjspiller trådt ind på en position, som Lars Christiansen og Anders Eggert tidligere har brilleret på.

Han har også siddet hjemme i sofaen foran stuealteret og måbet over Mikkel Hansen, og måske har han spurgt sig selv, hvem der dog skal tage over, når en af historiens bedste spillere træder til side.

Ved dette års VM har Simon Pytlick taget landsholdet med storm på den venstre back, som Mikkel Hansen har siddet tungt på.

Nu er Mikkel Hansen rykket ind i midten, og Simon Pytlick har med manér boltret sig på backen. Men han vil ikke sammenlignes med sin forgænger på positionen.

- Mikkel er den største, der har været i dansk håndbold. Så det er nogle sko, man ganske enkelt ikke kan fylde ud, siger Pytlick resolut.

- De der sammenligninger kan være en farlig ting. Man skal passe på med at sammenligne os unge med så store spillere. Vi skal have tid.

Lige nu nyder Pytlick, at han kan tage ved lære af Mikkel Hansen, men han gør sig ingen forestillinger om, at han skal være som sin læremester.

- Jeg kommer til at gøre det på min egen måde, og så må vi se, om det bærer frugt. Jeg kommer højst sandsynligt ikke til at nå hans niveau, siger Pytlick.

Han har sågar svært ved at se, at spillere som Niklas Landin og Mikkel Hansen er ved at bevæge sig godt op i 30'erne. De spiller stadig på verdensklasseniveau, som han siger.

Emil Jakobsen vil da også gerne medgive, at der opstår et hul, når de sidste fra den gyldne generation lægger harpikskuglen i skabet.

- Der kommer til at opstå et kæmpe afsavn. De profiler, der er lige nu, er ikke nogen, man bare lige finder på hylden, siger Emil Jakobsen.

Niklas Landin har ikke planer om at droppe landsholdet, men han er allerede nu positiv over udsigten til den nye generation, der langsomt er sluset ind.

- Holdet er i gode hænder, forsikrer han.

Han peger på, at der hele tiden er kommet unge spillere ind fra nye årgange, mens spillere som Lasse Svan, brødrene Toft Hansen og flere andre store profiler fra det seneste årti har takket af.

- Sådan tror jeg egentlig, at det kommer til at glide i de næste mange år, siger Landin.

Når de unge taler om at spille med koryfæerne, som de selv har set op til, fortæller de, at det er en ære at få lov til. Men landsholdets alderspræsidenter nyder også at få lov at spille med de unge kræfter.

- Det har været sundt, og det gør også, at jeg har endnu mere lyst til være med landsholdet, fordi der hele tiden er sket noget nyt.

- Jeg har prøvet mange af de store ting. Det forsøger jeg at give videre, så de nye falder hurtigt ind. Det har også været lærerigt for mig, siger Landin.

/ritzau/

  • VM herrehåndboldkampen mellem Danmark og Egypten i Malmø Arena
    35-årige Mikkel Hansen har under VM taget blandt andre 22-årige Simon Pytlick under sine vinger, og sidstnævnte ligner mere og mere en spiller, der skal være et af Danmarks farligste våben i bagkæden i årene fremover. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof