Annonce
Sport

Wozniacki får grand slam-comeback efter 1312 dage

Der var smil og tårer, da Caroline Wozniacki spillede sin sidste kamp i januar 2020. Mandag får hun grand slam-comeback i US Open. (Arkivfoto). Foto: Greg Wood/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki får sit længe ventede grand slam-comeback mod Tatiana Prozorova på US Opens åbningsdag.

1312 dage.

Så længe er det siden, at tennisstjernen Caroline Wozniacki spillede sin sidste grand slam-kamp.

"Sidste" må rettes til "seneste", for mandag aften amerikansk tid står hun nemlig igen på den helt store scene, når hun i en alder af 33 år får comeback i US Open.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afskedsseancen fik ellers på alle tangenter dengang i januar 2020, da tennisverdenen troede, at den tidligere danske verdensetter havde spillet sin sidste kamp i karrieren.

I tredje runde havde hun tabt til tuneseren Ons Jabeur, og Wozniacki blev på banen fejret med taler, og far Piotr Wozniacki og manden David Lee var der også. Der blev grinet og grædt på Rod Laver Arena.

Det var nu også det perfekte sted at sige farvel, da det var her, hun havde fejret sin største triumf med den eneste grand slam-titel i 2018.

På samme måde er US Open et velvalgt sted at få comeback på grand slam-scenen. To måneder efter at hun forbløffede ved at annoncere sin tilbagevenden.

Hvis Australian Open er hendes favorit blandt de fire grand slam-turneringer, må US Open komme lige efter.

Det var i New York, hun klarede sig bedst gennem karrieren med hele fem semifinalepladser. To gange nåede hun endda finalen.

I 2009 måtte hun se sig slået af Kim Clijsters, og i 2014 kom Serena Williams i vejen i finalen.

Finalen er måske en anelse for meget at drømme om i denne ombæring, men Wozniacki har understreget, at det er for at spille med om store titler, når hun får comeback.

I første omgang skal hun møde den russiske kvalifikationsspiller Tatiana Prozorova, der er 19 år og ligger nummer 229 på verdensranglisten.

Opgøret er placeret som den anden aftenkamp på Louis Armstrong Stadium, og klokken kan nemt blive 22 eller 23 lokal tid - klokken 04 eller 05 tirsdag morgen dansk tid - før Wozniacki kommer i kamp.

- Det er fantastisk at være tilbage i US Open og have chancen for at spille her igen. Det er meget specielt, sagde Wozniacki på fredagens pressemøde.

- Jeg har mange gode minder herfra og elsker at spille foran fansene her. For tre år siden havde jeg ikke troet, at jeg skulle spille her igen, så det er fantastisk, og jeg er meget spændt på at komme i gang på mandag.

Også Holger Rune skal i kamp mandag. Han spiller anden kamp på bane 5 mod spanske Roberto Carballes Baena. Forventet kampstart er mellem klokken 18.30 og 19 dansk tid.

/ritzau/

  • PLUS Stolt Wozniacki sagde farvel med tårer
    Der var smil og tårer, da Caroline Wozniacki spillede sin sidste kamp i januar 2020. Mandag får hun grand slam-comeback i US Open. (Arkivfoto). Foto: Greg Wood/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
Sport

Esbjerg med igen: NFH i større problemer

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning