Annonce
Udland

100.000 demonstranter i London kræver våbenhvile i Gaza

Demonstrationen er forløbet fredeligt, siger politiet, der havde advaret deltagere mod at vise støtte til Hamas, som er en forbudt terrororganisation i Storbritannien. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Storbritanniens hovedstad har været skueplads for en kæmpe demonstration for palæstinenserne.

Ved en stor demonstration i den britiske hovedstad, London, har deltagere signaleret støtte til palæstinenserne og krævet omgående våbenhvile i Gazastriben.

Politiet anslår, at 100.000 personer er på gaderne.

De mange mennesker har demonstreret, to uger efter at den militante Hamas-gruppe udløste den seneste konflikt med en massakre på omkring 1400 israelere, mange af dem civile.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hamas tog også over 200 gidsler med til Gazastriben fra Israel, og siden har Israel bombet Hamas-mål i Gaza.

Demonstrationen i London er foregået fredeligt, siger politiet. Den bevægede sig igennem byen og stoppede ved Downing Street 10, premierminister Rishi Sunaks officielle bolig.

"Befri Palæstina", lød det blandt andet fra demonstranterne, der bar bannere og det palæstinensiske flag.

- Som palæstinenser vil jeg gerne vende hjem en dag. Som en palæstinenser, der har brødre og søstre i Gazastriben, familie, så ville jeg ønske, at vi kunne gøre mere. Men at protestere er, hvad vi kan gøre lige nu, siger en kvinde, der ikke vil identificeres.

Mange bannere indeholder hårde slagord mod Israel.

Et banner viser Sunak, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og USA's præsident, Joe Biden, og bærer teksten "Wanted For War Crimes" - efterlyst for krigsforbrydelser.

Politiet havde på forhånd advaret demonstrationen imod at udvise støtte til Hamas.

Organisationen regnes af Storbritannien for en terrororganisation og er forbudt.

Viser man støtte til Hamas, bliver man anholdt, og det gør man også, hvis man begår hadforbrydelser, lød det fra politiet.

Der er ikke meldinger om anholdte.

/ritzau/Reuters

  • BRITAIN-PALESTINIAN-CONFLICT-ISRAEL-DEMONSTRATION
    Demonstrationen er forløbet fredeligt, siger politiet, der havde advaret deltagere mod at vise støtte til Hamas, som er en forbudt terrororganisation i Storbritannien. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud