Annonce
Udland

11-årig pige finder 2000 år gammel mælketand under skoleudflugt

Fundet af en gammel mælketand viser, at der boede folk i Uppåkra syd for Lund omkring år 0.

En bare 11-årig pige fandt en mælketand på en udflugt til en jernalderboplads i Sverige, og det viser sig, at den er omkring 2000 år gammel.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Uppåkra Arkeoligiska Center.

Mælketanden er fundet i Uppåkra, der ligger syd for Lund, for cirka to år siden. Nu er det lykkedes at datere den til mellem 350 år før vores tidsregning og år 25 efter vores tidsregning.

- Det er et fund, der fik mig til at hoppe højt af glæde. Det er det bedste konkrete eksempel på, at der fandtes et samfund her så tidligt, siger historieprofessor Dick Harrison fra Lunds Universitet i meddelelsen.

Det er mindre end en procent af den gamle boplads, der er udgravet. Og skoleklasser fra Skåne lægger derfor ofte vejen forbi for at blive klogere på fortiden og hjælpe med at grave.

Den jord, som børnene gennemsøger, er allerede gennemgået med en metaldetektor, men kan altså stadig indeholde vigtige fund.

Pigen, der hedder Ines Roos Bengtsson, gjorde det opsigtsvækkende fund for snart to år siden, skriver SVT.

Uppåkra er ifølge det arkæologiske center primært en græsmark i dag, men engang var det hovedstad i det område af Skåne. Det var den fra før år 0 og frem til omkring første årtusindskifte.

Bopladsen kan sammenlignes med store samtidige bopladser i Danmark, fremgår det af meddelelsen. Det er blandt andet Lejre på Sjælland, Gudme på Fyn og Sorte Muld på Bornholm, som alle på sin tid var regionale metropoler.

Religion kan have ført til enden på Uppåkras storhedstid.

Da kristendommen kom, aftog byens betydning. Kort før år 1000 blev nabobyen Lund grundlagt omkring fem kilometer væk, og den blev Skandinaviens første ærkebispesæde med mere end 25 kirker i byen i 1200-tallet, beretter Uppåkra Arkeoligiska Center.

Forskere håber at kunne trække mange flere oplysninger ud af den lille tand.

- Fremtidige forskningsprojekter og analyser af tanden vil kunne fortælle os meget mere om, hvad man spiste og det miljø, som mennesker levede i den gang.

- Det håber vi, at vi kan fortælle mere om senere på året, siger Karin Nilsson, der er administrerende direktør ved Uppåkra Arkeologiske Center, i pressemeddelelsen.

De fleste fund fra bopladsen kan ses på museum i Lund. Det gælder dog ikke tanden, der blev beskadiget under analysen.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen