Annonce
Udland

205 nye plante- og dyrearter fundet i Sydøstasien sidste år

Billede må kun anvendes i forbindelse med historien om, at forskere har opdaget 205 nye plante- og dyrearter i 2022. Billedet er modtaget fra WWF Verdensnaturfondens danske afdeling. Foto: Nguyen Thien TAO/Free
Over 200 nye plante- og dyrearter blev fundet langs Mekong-floden i det sydøstlige Asien i 2022.

205 nye plante- og dyrearter blev opdaget langs Mekong-floden i det sydøstlige Asien i 2022.

Det fremgår af en ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden.

Jacob Fjalland, innovationsdirektør i WWF Verdensnaturfonden, kalder det positivt, at man stadig finder nye arter ved Mekong-floden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De sidste 25 år har man fundet næsten 4000 nye arter, som man ikke har kendt før, i det område, siger han.

Mekong-floden er verdens 12. længste flod.

Den flyder blandt andet gennem Myanmar, Laos, Thailand, Cambodia og Vietnam, hvor opdagelserne blev gjort.

De fleste af de nye arter blev fundet i Vietnam og Thailand.

- Det (opdagelserne, red.) viser, at der stadig er en masse liv og diversitet af arter i det her område. Derfor er det enormt vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at bevare de levesteder for de her arter, siger Jacob Fjalland.

En lang række forskere fra flere forskellige lande står bag opdagelserne af de nye arter.

De fandt 159 nye planter samt 24 reptiler, 11 fisk, 10 padder og ét pattedyr af nye arter.

Blandt de nyopdagede arter er frøen Theloderma khoii, der også er kendt som Khois mosklædte frø.

Arten blev fundet i bjergene i det nordlige Vietnam.

- Det er altid godt at finde nye arter af frøer og den type arter, som lever tæt på vand, fordi de er nogle af de mest truede arter, vi har.

- Alle arter, der er meget afhængige af ferskvand, er dem, der går hurtigst tilbage. Det hænger sammen med, at vi bruger så meget vand til landbrug, og vi dræner moser og søer og så videre, lyder det fra Jacob Fjalland.

Ifølge innovationsdirektøren regner man med, at der findes omkring ti millioner arter i verden.

Man har dog kun beskrevet 1,5 millioner af dem.

Samtidig fremhæver han, at der forsvinder flere arter, end der kommer til.

- Vi lever i en tid, som forskerne kalder "den sjette masseuddøen". Så arterne forsvinder i en hast, siger Jacob Fjalland.

Han tilføjer, at den sidste masseuddøen var, da dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden.

- Det, der er forskellen nu, er, at det er menneskets aktiviteter som landbrug og andre udnyttelser af ressourcerne, som gør, at levestederne for arterne forsvinder. Derfor er der mange arter, som uddør.

Jacob Fjalland påpeger, at der vil forsvinde to arter om året på verdensplan, hvis naturen får lov til at leve sin gang.

Men i dag uddør mellem 200 og 2000 arter om året verden over.

/ritzau/

  • FRØ
    Billede må kun anvendes i forbindelse med historien om, at forskere har opdaget 205 nye plante- og dyrearter i 2022. Billedet er modtaget fra WWF Verdensnaturfondens danske afdeling. Foto: Nguyen Thien TAO/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland