Annonce
Udland

8 ud af 20 lastbiler med nødhjælp er kommet ind i Gaza tirsdag

Lastbiler med nødhjælp venter på at kunne krydse grænsen mellem Egypten og Gaza. Billedet er fra lørdag. Tirsdag lyder det, at otte lastbiler med nødhjælp har krydset grænsen. Foto: Eyad Baba/Ritzau Scanpix
USA forhandler om en løsning til vedvarende levering af nødhjælp til Gaza med Israel, Egypten og FN.

8 ud af de 20 lastbiler med nødhjælp, der efter planen skulle køre ind i Gaza tirsdag, er kommet ind over grænseovergangen Rafah fra Egypten.

Det udtaler en talsmand fra UNRWA, der er FN's hjælpeorganisation i de palæstinensiske områder ifølge CNN.

Organisationen giver ikke en begrundelse for, hvorfor de resterende 12 lastbiler ikke er kørt over grænsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Palæstinensiske Røde Halvmåne bekræfter ifølge CNN også, at organisationen har modtaget den fjerde omgang af humanitær hjælp fra dets egyptiske modstykke bestående af otte lastbiler.

Fem af lastbilerne er lastet med vand, to har mad med, mens en lastbil er lastet med medicin.

Ifølge CNN er i alt 42 lastbiler med nødhjælp indtil videre kommet ind i Gaza. Ifølge Reuters' oplysninger er 54 lastbiler kørt ind i enklaven siden lørdag.

USA er ifølge nyhedsbureauet Reuters i gang med forhandlinger med Israel, Egypten og FN, der skal sikre en vedvarende leveringsmekanisme, så man kan få nødhjælp ind i Gaza.

Link til CNN

Stridspunkterne i forhandlingerne er procedurer med at inspicere nødhjælpen og bombardementer på Gaza-siden af grænseovergangen Rafah.

USA's præsident Joe Biden siger tirsdag i Det Hvide Hus, at hjælpen til Gaza ikke kommer "hurtigt nok".

Grænseovergangen Rafah er den primære vej ind og ud af Gaza, der ikke grænser op til Israel. Grænsen er blevet et fikspunkt for indsatsen for at levere nødhjælp, siden Israel indførte en total blokade af enklaven efter den væbnede palæstinensiske gruppe Hamas' angreb på Israel 7. oktober.

Selv om der kommer nødhjælp ind i Gaza, bliver det af FN's generalsekretær António Guterres beskrevet som "en dråbe af hjælp i et hav af behov".

Der er ikke blevet leveret brændstof til Gaza. Israel er bekymret for, at Hamas vil omdirigere leverancerne.

John Kirby, der er sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, beskriver Israels bekymringer som legitime.

- Vi mener stadig, helt generelt, at brændstof er nødt til at kunne komme til folkene i Gaza, siger han.

FN har advaret om, at dets brændstofreserver i Gaza vil løbe tør i løbet af få dage.

UNRWA advarer tirsdag om, at den er nødt til at standse dens arbejde onsdag aften, hvis der ikke kommer brændstofleverancer.

- Mens vi forhandlinger med den israelske regering om, hvordan vi bedst får brændstof ind i Gaza, har vi 400.000 liter (brændstof, red.), der er klar til at komme afsted.

- Det vil forsyne Gaza med brændstof i omkring to og en halv dag mere, siger Lynn Hastings, der er topembedsmand i FN.

/ritzau/

  • PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT
    Lastbiler med nødhjælp venter på at kunne krydse grænsen mellem Egypten og Gaza. Billedet er fra lørdag. Tirsdag lyder det, at otte lastbiler med nødhjælp har krydset grænsen. Foto: Eyad Baba/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud