Annonce
Udland

Analytiker venter problemer med stædige Orbán ved EU-topmøde

Det bliver ikke til at komme udenom Ungarn og landets premierminister, Viktor Orbán, ved EU-topmødet i Salzburg. Hovedemnerne bliver migration og brexit, men regeringslederne bliver nødt til også at forholde sig til Ungarn-polemikken, vurderer ekspert. Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix

Regeringslederne i EU skal håndtere Ungarn-uro, selv om større emner er på dagsordenen, vurderer analytiker.

Det er egentlig slet ikke tanken, at EU's problembarn Ungarn skal drøftes på topmødet mellem EU's regeringsledere, der finder sted onsdag og torsdag i den østrigske by Salzburg.

Men regeringslederne bliver alligevel nødt til at forholde sig til Ungarn og premierminister Viktor Orbán, efter at Europa-Parlamentet i den forgangne uge stemte for at igangsætte en artikel 7-procedure mod Ungarn.

Det vurderer Josef Janning, der er senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations.

- Det er en plage for nogle ledere, at de er tvunget til reagere på grund af parlamentet. Men jeg forventer, at de vil forsøge at håndtere sagen på den mest subtile måde muligt, siger Josef Janning.

- De vil fokusere på de store problemer, mens de mindre problemer som Ungarn bliver lagt til side.

Hovedtemaerne til topmødet er migration og det stadig uafklarede brexit.

Regeringslederne er i nogen grad selv skyld i, at det er gået så vidt med Ungarn. For problemerne med overskridelsen af EU-værdier burde have været håndteret langt tidligere på anden vis, mener Janning.

- Hvis du vil have Orbán til at rykke sig fra hans fastlåste position, så skal du gøre det bag lukkede døre.

- Det skulle man have gjort igennem flere år, men nu har man spildt muligheden. Nu har han nemlig malet sig op i et hjørne, siger Janning.

Han påpeger, at det bestemt ikke bliver nemmere at få Orbán til at rykke sig, efter at artikel 7-proceduren er blevet aktuel. Det har nemlig kun gjort grøften mellem Ungarn og størstedelen af EU-landene større.

- Nu bliver det i stedet til en diplomatisk proces, hvor det mest af alt handler om at undgå at tabe ansigt, vurderer Josef Janning.

Artikel 7-proceduren bliver også kaldt atombombeparagraffen. Det er en måde, hvorpå medlemslandene kan holde lande, der ikke lever op til EU's værdier, i ørerne.

Europa-Parlamentet mener blandt andet, at Ungarn har brudt basale retsprincipper. Det betyder, at Ungarn kan få frataget sin stemmeret.

Men det kræver enstemmighed blandt EU-landene, hvilket der ikke er. Polen har nemlig erklæret sin støtte til Ungarn.

  • h
    Det bliver ikke til at komme udenom Ungarn og landets premierminister, Viktor Orbán, ved EU-topmødet i Salzburg. Hovedemnerne bliver migration og brexit, men regeringslederne bliver nødt til også at forholde sig til Ungarn-polemikken, vurderer ekspert. Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland