Siden den norske Nobelkomité i 2010 uddelte Fredsprisen til den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo, har forholdet mellem Kina og Norge mildt sagt været noget anstrengt. Men nu har konferencen Arctic Frontiers i Tromsø vist tegn på et tøbrud.
I den nordnorske by har over 1000 deltagere i en uge beskæftiget sig med arktiske spørgsmål, hvor fokus især har været på geopolitik og udnyttelse af ressourcer i havet. Samtidig er hårde politiske positioner blevet blødt op, og mere forsonlige toner har lydt.
Kinas ambassadør i Norge, Zhao Jun, overraskede ved i sin tale på konferencen at gå ind på alle de krav, som Arktisk Råd stiller til nye observatører. Han påpegede også sit lands store investeringer i Arktis og regionens betydning for Kina.
Den forsonlige kinesiske tone fortsatte med, hvad iagttagere betegner som en velafbalanceret, utvetydig observatøransøgning fra ambassadør Zhao Juns mund.
Norges udenrigsminister Espen Barth Eide er særdeles tilfreds med, at Indien, Sydkorea, Singapore, Japan, Italien og EU ligesom Kina og flere organisationer ønsker at sidde med ved det arktiske bord, fordi, som han udtrykker det:
- Vi er meget glade for, at så mange er interesserede i vores klub. Det er nemlig ensbetydende med, at de ikke laver deres egen, lyder det fra Barth Eide.
Samtidig med den politiske og videnskabelige konference i Tromsø holdt også Arktisk Råds sekretariat møde i byen.
Her var et væsentligst punkt på dagsordenen optagelse af nye observatører. Det skal være på plads, når Arktisk Råd holder sit næste udenrigsministermøde i maj i Kiruna, hvor Sverige overdrager formandskabet til Canada for de næste to år.
Norge har været noget skeptisk over for Kinas optagelse, men byder ny kineserne velkommen. Rusland, Canada og USA er med forskellige motiver endnu modstandere af at lukke kineserne ind.
En diplomat tæt på forhandlingerne mener på den anden side, at det nok skal lykkes at få forhandlet landene på plads. Det bliver vanskeligere med ngo-organisationerne, der også vil være med, mener han.
/ritzau/