Annonce
Udland

Astronaut og månefarer Alan Bean er død

Besætningen på Apollo 12 i 1969. Fra venstre er det Charles "Pete" Conrad, Richard F. Gordon, og til højre er det Alan Bean. Conrad døde i 1999, Gordon i 2017, og nu er det sidste medlem af besætningen også død. Foto: Nasa/Ritzau Scanpix

Alan Bean var en af de få mennesker, der oplevede at gå på Månen. Det var i 1969. Nu er han død.

Det sidste medlem af besætningen på den amerikanske rumekspedition Apollo 12 i 1969 er død.

Det er astronauten Alan Bean.

I en erklæring fra Nasa, den amerikanske rumadministration, og familien hedder det, at han døde lørdag i Houston, Texas, efter kort tids sygdom.

Han blev 86 år.

Bean var piloten på Apollo 12's månelandingsfartøj.

Ekspeditionen var den anden Apollo-mission til Månen i 1969.

Den første, Apollo 11, var den, der bragte de første mennesker til Månen. Den første, der satte sine fødder på Månen, var Neil Armstrong den 20. juli 1969.

Han blev fulgt af Buzz Aldrin kort efter.

I november ankom Apollo 12-ekspeditionen til Månen, og endnu to astronauter betrådte Månen. Det var Charles Conrad og så Alan Bean.

Senere i sin astronautkarriere havde Bean kommandoen over en mission til USA's første rumstation, Skylab, i 1973.

Han var i kredsløb om Jorden i 59 dage.

Han tilbragte i alt 69 dage i rummet, herunder 31 timer på Månen.

Senere i sin karriere arbejdede han med at forberede andre astronauter til deres missioner.

I 1981, da rumfærgerne begyndte deres epoke, overraskede Alan Bean imidlertid alt og alle, skriver Reuters.

Han forlod Nasa for at blive kunstner.

Bean har berettet om reaktionen, da han fortalte en embedsmand i Nasa, at han vil male og siger farvel.

- Kan du leve af det?, spurgte embedsmanden, der var ved at falde ned af stolen.

- Jeg ved det ikke, men hvis jeg ikke kan, må jeg arbejde i burgerkæden Jack in the Box, svarede Bean.

Og så begyndte han at arbejde i sit hjem i Houston. Han malede malerier med fokus på Apollo-missionerne med ham selv, andre astronauter og Månen som motiv.

Han kunne noget med lys og farver, som kun et ægte øjenvidne kunne formidle.

Hans malerier blev solgt for titusindvis af dollar stykket.

- Jeg tror, at jeg til slut gerne vil huskes som en astronaut og en kunstner. Jeg tror, at alle kan gøre mere end én ting i livet, sagde han engang.

Hans kone igennem 40 år, Leslie Bean, siger i erklæringen, at han døde fredeligt omgivet af de mennesker, der elsker ham.

Nasa gennemførte sine Apollo-missioner til Månen i perioden fra 1969 til 1972. Der var seks bemandede missioner til Månen, og 12 astronauter har betrådt Månens overflade.

  • US-SPACE-APOLLO XII-CREW
    Besætningen på Apollo 12 i 1969. Fra venstre er det Charles "Pete" Conrad, Richard F. Gordon, og til højre er det Alan Bean. Conrad døde i 1999, Gordon i 2017, og nu er det sidste medlem af besætningen også død. Foto: Nasa/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland